Lidt om Thailand,s historie

Bosættelsen af det nuværende Thailand begyndte i nyere tid ved folkevandringer fra Kina for omkring 2.000 år siden.

Gennem mange århundreder var området præget af mindre stater og spredte styreformer. I perioden var der dog store stats dannelser, ikke mindst Khmerriget, der blev grundlagt i 800-tallet, og som dækkede hovedparten af både det nuværende Cambodia og Thailand.

Khmererne kaldte i øvrigt thaifolket for siamesere, hvilket blev områdets kendenavn helt indtil 1900-tallet.

l 1200-tallet blev thaifolket regeret fra thaiernes første kongerige, Sukothai, der efter en kort op blomstringstid allerede i 1300-tallet var et regionalt rige. Dets magt var i stigende grad overgået til kongeriget Ayutthaya, der blev grundlagt i 1350 og styret fra byen med samme navn. Ayutthaya-tidenblev en vækstperiode for landet, og i denne tid blev handelsforbindelser med Europa etableret.

I 1564 invaderer burmesiske tropper det siamesiske kongerige, og fem år senere faldt Ayutthaya, derindtil 1593 kom under burmesisk styre. I år 1767 overfaldt burmesere igen hovedstaden Ayutthaya, og denne gang erobrede og brændte de byen til ukendelighed. På trods af, at burmeserne efter kort tid blev fordrevet fra Ayutthaya, var hovedstaden en ruin, der blev opgivet at genopbygge.

Det thailandske militær med general Taksin i spidsen flyttede hovedstaden til Thonburi på denvestlige side af Chao Phraya-floden ved det nuværende Bangkok. General Taksin blev ny konge. Taksin blev afsat i 1782, og den nye konge, Rama I, flyttede sit hof og sin administration til Bangkok på den anden side af Chao Phraya-floden. Bangkok var dermed landets nye hovedstad. Rama I, der grundlagde det stadigt regerende Chakri-dynasti, anså Bangkok for at være et lettere sted at forsvare mod eventuelt kommende fjender end både

Ayutthaya og Thonburi, idet burmeserne ville skulle krydse den forholdsvis brede Chao Phraya-flod. Der blev igangsat udgravning af en række kanaler, der siden blev benyttet som transportveje i den nye by; det er de såkaldte klonger, som der stadig findes nogle få af. Man kunne således sejle rundt i det meste af byområdet på den østlige side af Chao

Phraya-floden, og også i Thonburi blev der gravet klonger. Rama I lod også det store anlæg ved GrandPalace og templet Wat Phra Kaew opføre.Byggerierne var stærkt inspireret af Ayutthayas arkitektur og anlæg, og stedet var rigets magtcentrum.

Ud over disse anlæg, samt administrationsbygninger til statsadministrationen, var perioden frem til midten af 1800-tallet præget af en rolig udvikling, hvor byen ikke for alvor tog skridt mod det absolutte centrum i landet, som Bangkok er i dag – bl.a. var Nordthailand stadig regeret fra Chiang Mai.

I sidste halvdel af 1800-tallet kom der fart over byggerierne i Bangkok, og indbyggertallet steg.Kong Rama IV lod store anlægsarbejder udføre, bl.a. en udgravning af flere kanaler og en række vejanlæg.

Med efterfølgeren på tronen, kong Rama V, kom der yderligere gang i moderniseringen og udviklingen af byen, idet der blev investeret kraftigt i bl.a. retsvæsen, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner. I denne tid blev

en stor del af områdets megen landbrugsjord konverteret til  beboelsesområder, og for at klare det efterfølgende pres på byens infrastruktur blev der anlagt mange nye veje, bl.a. på kanaler, der blev fyldt op til lejligheden.

I 1932 blev Thailands nuværende konstitutionelle monarki etableret, og herefter blev en række by bygninger af offentlige institutioner grundlagt. Chiang Mai blev nu også en officiel del af Siam, som fortsat var Thailands navn.

Under 2. Verdenskrig blev Bangkok udsat for allierede bombardementer. De ødelagte bygninger blev hastigt genopbygget, og i det hele taget blev årtierne efter 2. Verdenskrig en tid med en rivende udvikling i den thailandske hovedstad.

I 1960erne, under Vietnamkrigen, var Bangkok som flere andre steder i Thailand et refugium for primært amerikanske soldater, og derved blev byens status som regionens underholdningscentrum understreget. Indbyggertallet er siden eksploderet, og der er opført mange højhuse med beboelse og kontorer.

Det stærkt stigende befolkningstal har medført en kraftig vækst i trafikken, der i en del år har været en af metropolens store udfordringer. Der er anlagt nogle S-togslinjer og en metro gennem centrum, og dette transportnet udbygges løbende.

I 1980-1990erne oplevede Thailand, med Bangkok som lokomotiv, en økonomisk boomperiode, der blev fundamentet for det moderne Bangkok, man møder i dag. Et væld af nybygninger skød op, bl.a. en del af de luksushoteller, som turister sætter stor pris på. Efter en nedgangstid i forbindelse med den økonomiske nedtur i slutningen af 1990erne er udviklingen nu igen kommet i gang til glæde for både lokale og  Besøgende.

Thailands geografi

Areal: 513.120 km²

Nord- syd: 2.000 km

Øst-vest: 1.600 km

Længste flod: Chao Phraya 370 km

Højeste bjerg: Doi Inthanon, 2.565 meter

Største ø: Phuket 543 km²

Bangkoks konger

Rama I Chakri: 1782 - 1809

Rama II Phutthalaetta: 1809 - 1824

Rama III Nangklao: 1824 – 1851

Rama IV Mongkut: 1851 - 1868

Rama V Chulalongkorn: 1868 - 1910

Rama VI Vajiravudh: 1910 – 1925

Rama VII Prajadhipoh: 1925 - 1935

Rama VIII Ananda: 1935 - 1946

Rama IX Bhumibol: 1946

Buddha og buddhisme

Buddha blev født i år 543 f.Kr. som den indiske prins Siddharta Gautama. Buddhas fødsel er starten på den thailandske tidsregning, hvorfor landet er netop 543 år foran kristne lande.

Buddha frasagde sig sine kongelige privilegier og søgte oplysning, der resulterede i opnåelse af Nirvana.Den thailandske buddhisme anser i forhold til den tibetanske ikke lederen som guddommelig; den er læresætninger og leveregler for folket, der gennem karma (årsag og virkning) kan påvirke deres næste liv. Der er evig genfødsel indtil opnåelse af Nirvana, og de grundlæggende regler og adfærd ligger inden for moral, meditation og visdom. Processen, karmaen vises som Lovens Hjul, der genspejler livets cyklus

Thailand,s Flag

Rødt/hvidt/blåt

Thailands nationalflag, hvor farverne symboliserer buddhismen (hvid), der binder kongen (blå) og folket (rød) sammen. Gult med nationalsymbol: Det kongelige flag, hvor gul er farven for mandag, som er kong Bhumibols fødselsdag. Gult med Lovens Hjul: Det buddhistiske flag, hvor hjulet symboliserer livets cyklus, der er et centralt element i buddhismen.

Religion

Buddhister 95 %, Muslimer 3 %, Hinduer 1 %, Kristne 0,5 %,

Thailands hovedstæder

Sukothai: 1238 - 1365

Ayutthaya: 1350 - 1767

Thonburi: 1767 - 1782

Bangkok: 1782 –

Sakset andetsteds fra og sammenfattet her

Skrevet af Webmaster d. 20/03/2009 04:56:24 · 2 Kommentarer · 25250 Fremvisninger ·

Kommentarer

Kommentér

Vurderinger