Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Holger Rosenberg – Siam og Siameserne
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-01-2024 08:24
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3227
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Holger Rosenberg – Siam og Siameserne

www.thai-dk.dk/uploads/1919-Siam-og-Siameserne-Holger-Rosenberg.jpg


Siam og Siameserne
Af Holger Rosenberg

Udkom: 1919

I.


Landet. Siam er naar undtages de to store Riger, Kina og Japan – den eneste Stat i Østasien, som har bevaret sin Uafhængighed. Grunden hertil er de politiske Forholds Udvikling i Bagindien. Konkurrencen imellem to evropæiske Stormagter, som ejer Rigerne paa begge Sider af Siam, England Birma mod Vest og Frankrig Annam mod Øst, har gjort Siam til en Stødpude mellem modstridende Interesser. Geografisk set er Siam Bagindiens Kærne, kun paa en Side, mod Syd, grænsende til Hav, den Siamesiske Havbugt, en Gren af det sydkinesiske Hav. Landets længste Udstrækning er fra Syd til Nord, det ligger imellem 4 og 20 Grader nordlig Bredde.

Bestemmelserne angaaende Areal og Folkemængde er meget vaklende. Nogen almindelig Opmaaling har aldrig fundet Sted, endskønt engelske Topografer i siamesisk Tjeneste i de senere Aartier har udarbejdet fortræffelige Kort over større Strækninger af Landet. Nogen paalidelig Folketælling har hellere ikke fundet Sted, og da en betydelig Del af Hovedstadens Befolkning er flydende – i bogstaveligste Forstand flydende, idet den lever i Baade paa Floden – saa svinger Opgivelserne af Indbyggertallet imellem højst forskellige Yderpunkter. Siam dækker et Flademaal af ca. 500.000 Kvadratkilometer (13 Gange Danmark), og Befolkningen anslaas til imellem 8 og 10 Mill. Indbyggere. Landet er altsaa meget tyndt befolket. Frankrig er samme Størrelse som Siam har 4 Gange saa mange Indb., og medens Forindien har ca. 60 Mennesker pr. Kvkm., har Siam 15-20.

Siameserne selv kalder deres Land Muang Thai, »de fri Mænds Hjemstavn«. Det er et udpræget Tropeland. Udstrakte Urskove (Jungle, et af det persiske Djangal = Skov noget forvansket Udtryk for den sammenfiltrede tropiske Buskskov i Modsætning til Højskoven paa Bjærgene) dækker mægtige Strækninger af Landet, og fra Malakkas udtalte og yppige Regnskov gaar de siamesiske Skoves Karakter over i udpræget Bjærgvegatation i Nordsiams Laos- og Shanstater.

Store Dele af Sydsiam er fladt og landskabelig set uskønt og uinteressant, men overordentlig frugtbart Alluvialland, vokset op omkring det betydelige Floddelta, som dannes af Floderne Menam, Taschim og Mekong, og Dalen omkring Menam og dens omtrent lige saa store Biflod Meping danner overhovedet den opdyrkede og tættest befolkede Del af Siam.

Indtil for faa Aartier siden var Floderne de eneste Samfærdselsveje. Siam var et Land uden Landeveje og uden Jernbaner, men da der fra Floderne var gravet Kanaler (Klonger) og Bikanaler (Kriker) ind i Landet, dels for at benyttes til Baadfart, og dels til Vanding af Rismarkerne, saa var Flodvejene tilstrækkelige til, at den lidet talrige og meget lidt fordringsfulde Tropebefolkning med Lethed kunde leve i Landet uden endog nogensinde at komme til at staa over for de forfærdelige Hungerlidelser, som ofte hjemsøgte Forindiens Befolkning. Den Maade, hvorpaa Siameserne dyrker dette Alluvialand, minder paafaldende om Fellahernes Agerbrug i Ægypten. Den østlige Del af Siam er en ret tør, lidet kendt og udforsket Højslette, og Nord- og Vestsiam et udpræget Bjærgland, selv om Bjærgene ikke naar ret meget ud over 1500 Meter. Den Del af Malakka, som endnu er siamesisk, er lavt Bjærgland med sumpede Kyster.

Som Helhed betragtet er Nedbøren ingenlunde stor for et Tropeland, men netop tilstrækkelig til, at en smuk tropisk Plantevækst kan holdes vedlige. Der er tre Aarstider: Tørtiden (Februar – Maj)m Regntiden (Juni – Oktober) og den kølige Tid (November – Februar). Temperaturen er høj, men langtfra saa trykkende som f. Eks. i Pendjab, varmest er Tør- og den første Del af Regntiden, (35 – 40 Gr. C.). Middeltemperaturen er 27 Gr. C. (København 7). Regnmængden er gennemsnitlig 140 cm (Danmark 46).

Da Siams Klima og ringe Befolkningstæthed i høj Grad begunstiger Dyre- og Plantevæksts Udfoldelse, ejer Siam en Fauna og Flora, rigere, mere afvekslende og interessantere end de fleste andre Lande. Jordens mægtigste og stolteste Pattedyr har hjemme her: Elefanten, Tigeren, Leoparden, den vilde Bøffel, Næshornet, og af mindre Pattedyr: Vildsvinet, Moskusdyret, mange Hjorte-arter fra den stolte Sambhur til den lille Muntjak, et Utal af Aber, Pindsvin, Egern, Harer, Kaniner, den flyvende Hund osv. De største og ejendommeligste af de talrige Fuglearter, der bebor Rismarker, Junglen og Bjærgskovene, er Paafuglen, Argusfasanen, Peberfuglen, mange Slags Papegøjer, Marabustorken, Ibisen, talrige Isfuglearter, Kolibrier etc. Af Fuglevildt jages navnlig Junglehøns, Duer og Snepper. En ejendommelig Fugleart er Salangalen (Havsvalen), hvis Reder som bekendt spises. Med Krybdyr og Slanger er Siam næsten alt for vel forsynet: Krokodiller, Alligatorer og Kæmpefrøer findes i Floderne, Leguaner, Gekkoer og Firben træffes endog i Husene i Utal, og i Junglen og Græsset, i Trækronerne, ja, selv i Havet lever Slanger, hvoraf adskillige, saasom Brilleslangen og uanselige Hugorme er overordentlig giftige, medens andre, som Kæmpeslangerne (hvoraf nogle kan blive indtil 30 Fod lange), den røde Rotteslange og grønne Fugleslange o. m. a. er ganske uskadelige for Mennesker.

Fiskeriet spiller en meget stor Rolle i Siamesernes Ernæring, thi Floderne og Havet vrimler med velsmagende Fiskearter, saa vel som Krebsdyr, Muslinger, Søpølser o. lign. Udførslen af Fiskeprodukter løber op til 3 – 4 Mill. Kr. aarlig.

Af Insektverdenen skal kun nævnes to Arter, hvoraf den ene, Moskitoen, er en ren Landeplage, og den anden, Silkeormen, et almindeligt Husdyr i den nordlige og østlige Del af Landet. Da Spindingen og Vævningen af Silken imidlertid endnu kun drives som Husindustri, staar siamesiske Silkestoffer langt tilbage for Kinas og Japans, selv om Silken er god.

Af Næringsvejene er Agerbruget, eller kortere sagt Risdyrkningen, langt forud for nogen anden, endskønt de Redskaber, hvormed den siamesiske Bonde dyrker sin Jord, en middelalderlig Træplov og en rivelignende Træharve, er saa primitive som vel mulig. Risen saas, ligesom i Kina og Japan, først tæt i Smaaagre, hvorefter den i de første Maaneder af Regntiden plantes ud i de oversvømmede Marker i Smaatotter. Hen paa Tørtiden er Risen moden og høstes med en Krumkniv. Den tærskes ved at land Vandbøflerne trampe Kærnerne af, hvorefter Høsten i store, med Bambustag overdækkede Baade transporteres til Rismøllen i Bangkok. Den siamesiske Ris er af god Kvalitet, og navnlig efter at der nu over alt er indført Dyrkning af den saakaldte Haveris (Nausman) og den saakaldte »Paddy« mere og mere forsvinder, kan Siam meget vel konkurrere med Birma og Kina som Risland. Udførelsen beløber sig til ca. 1 Mill. Tons og i Pengeværdi til ca. 100 Mill. Kr. aarlig.

Næst Risdyrkningen er Teaktræsskovning Siams mest indbringende Næringsvej, den indbringer aarlig ca. 10 Mill. Kr. Dyrkning af Peber og Krydderier, fortrinsvis paa Malakka og i Chantabun, giver en ret god Indtægt, derimod dyrkes der af Te og Tobak ikke mere end til Husbehov, og af mange henrivende Frugter, som Siam frembringer: Durian, Mango, Bananer, Kokosnødder, Papaw, Annanas, Mangostener, Oranger etc., ikke fllere, end hver Familie kan bruge.

Den værdifuldeste vilde Plante i Siam er Bambussen. Siameserne bygger deres Huse heraf, fletter Maatter og laver Husgenstande, forfærdiger Vaaben og Redskaber etc., ja, det er lettere at nævne, hvad Siameserne ikke bruger Bambussen til, end det omvendte. Af stor Værdi er ogsaa Ratanplanten (Spanskrør).

Af Nyttetræer i Skovene maa først og fremmest nævnes Teak, dernæst de harpiksholdige Træer, Tong Rong, som leverer den saakaldte Gambodge, Ørnetræet, der frembringer det vellugtende Ørneved, Storattræet, der leverer Gum Benjamin, hvoraf Kongerøgelse fremstilles, og endelig den lille Busk, Tong Rak, som giver os den kostbare sorte Lak. Af andre siamesiske Skovtræer skal nævnes: Silkebomuldstræet, der leverer Kapok, Tamarindetræet med de nyttige Frugter, Ibenholz, det vilde Figentræ, mange forskellige Palmer, hvoraf dels bruges Frugten (Bethelpalmen, Sagopalmen), dels Bladene (Palmyrapalmen) og dels Saften (Sukkerpalmen), og mangfoldige andre baade skønne og nyttige Tropetræer.

De siamesiske Bjærge indeholder ikke saa faa Mineraler, saa vidt dømmes kan efter det, man endnu kender til Landets Geologi. Guld findes navnlig i den sydøstlige Del af Siam og på Malakka. Navnlig udnytter et større fransk Selskab Guldminerne. Tin findes i Meklongdalen og paa Malakka, Kul ligeledes paa Malakka, og paa Korathøjsletten er fundet forskellige Mineraler, som tyder paa, at der ved en nøjere Undersøgelse muligvis vil komme rige Lejer for Dagens Lys. I Shanstaterne er der ganske gode Rubin- og Safirminer, og lignende Miner findes i Chantabun.

Et Hjælpemiddel til nærmere Kendskab af Siam er godt i Færd med at vokse frem, nemlig er Jernbanenet. Foruden at der fra Bangkok udgaar Jernbaner til de nærmere Byer, er der nu af større Jernbaner bygget en Bane til Korat paa den østlige Højslette, og en endnu mere betydningsfuld Bane igennem Menamdalen.

Siams Hovedstad, Bangkok, der kun er halvandet hundrede Aar gammel, ligger ca. 80 km fra Menams Munding. Den forrige Hovedstad, Ayuthia, som ligger 75 km højere oppe ad Floden, er nu tildels i Ruiner. Bangkok har formodentlig ½ Mill. Indbyggere, hvoraf henved Halvdelen lever paa Floden i Flodhuse og Baade eller i Pælehuse, der er bygget ud over Floden. Kongens Slot er en Stad i Staden inden for en Mur, nordligst i Bangkok. Størstedelen af Hovedstaden ligger paa Østsiden af Floden. Her er en flere km lang Hovedgade, hvorigennem Sporvej, et Kineserkvarter, Sampeng, et europæisk Forretningskvarter omkring den af Danskerne anlagte Oriental Avenue, og nye Kvarterer med lige, brede Veje. I de sidste tyve Aar er Bangkok undergaaet store Forandringer til det bedre, og Sundhedstilstanden er i høj Grad forbedret. De næststørste Byer i Siam er den vigtige Havnestad Chantabun, Korat, Nakon,Sawang (ved Sammenløbet af Menam og Meping), Raheng (ved Meping), Pitsanulok og Muang Pre, Lakhon og Chingmai (Siams næststørste By) længere oppe i Landet.

II.


Folket. Siameserne er langtfra det eneste Folk, der bebor Siam. Befolkningen er tværtimod særdeles broget og forskelligartet. Efter et løseligt Skøn udgør Siameserne de 3 -4 Mill. af Siams 8 – 10 Mill. Indbyggere, Kineserne ca. 2 Mill., Laoserne og Shanerne hver 1 Mill., Malajerne, Kambodjanerne og Karenerne hver 2 – 300.000 og de forskellige spredte Stammer, Maanfolkene, Kamukkerne, Kachinerne, Musoerne etc. hver fra nogle faa Tusinder til en halv Snes Tusinde eller mere.

Siameserne bebor den sydlige Del af Siam indtil en Linie fra Raheng over Pitsanulok til Korat. De tilhører den mongoloide Race og er nøddebrune af Hudfarve, mørkere end Sydkineserne men lysere end Malajerne. Af Skabning er de smaa og undersætsige, men spænstige, smidige og velskabte. Haaret, som vokser baade Mænd og Kvinder helt ud i Tindingerne, er kulsort og begge Køn bærer det kortklippet. Overansigtet med de skælmske og milde Øjne er smukt, men Underansigtet med den i Forvejen store Mund bliver end yderligere hæsligt, fordi det er en Nationalpassion at tygge Bethel. Af Karakter er Siameserne letsindige og dovne, men ikke mere end de fleste andre Tropefolk. De er Solskinsmennesker. Solen er gaaet dem i Blodet, den har gjort dem bløde og lade, men ogsaa godhjærtede og følsomme. De er i mange Henseender Børn, og evropæisk moralsk Maalestok skal man ikke anlægge paa dem, men da Siams Klima virker stærkt enerverende, og da et Menneske næsten ikke behøver at arbejde for at eksistere, forklares allerede herigennem disse karaktertræk.

Klædningen er ens for Mænd og Kvinder, og det væsenligste Stykke heraf er den saakaldte Panung, et Stykke stærkt farvet Bomulds- eller Silketøj, som bindes om Livet, saaledes at det hænger ned over Knæerne. De fri Ender af Tøjet rulles sammen til en lang Hale, som føres bagud mellem Benene og befæstes paa Ryggen ved Bæltestedet. Den fattige Mand bærer intet andet Klædningsstykke end Panungen, Kvinderne knytter omkring Brystet nedenfor Armhulerne et hvidt Tørklæde, og fornemme Siamesere bærer en evropæisk Jakke. De skal dog være meget fornemme, før de ogsaa anlægger Strømper og Sko. Hat paa Hovedet er lige saa sjælden som Sko paa Fødderne. Haaret, det tætte, tykke, er Beskyttelse nok for den brændende Sol.

De jævne Siamesere lever yderst tarveligt. Deres væsenligste Føde er Ris, lidt tørret, saltet Fisk og Frugt, oftest Bananer. De bruger ingen Spiseredskaber, men bruger Fingrene.

Som Forældre er Siameserne opofrende og gode. En Siameserindes højeste Ønske er at blive Moder, og som havde et naadigt Forsyn set mildt til hende, er det sjælden at træffe en gift Kvinde, som ikke har mindst et Barn. Mere end tre faar dog kun de færreste.

Lykkeligere Væsen end et Siameserbarn kan næppe tænkes. Barnetiden er en Leg, ingen Klæder trykker det ud over en Sølvankelring og et lille Sølvskjold paa Maven. Haaret er raget bort undtagen paa en lille Plet øverst oppe paa Hovedet. Her faar det Lov at vokse, og det samles i en lille Knude. Denne Knude eller Top fjærnes, naar Barnet er 11 eller 13 Aar, aldrig naar det er 12 eller 14, da lige Tal er uheldige for Siameserne. Den Topskæringsfest, Kondjuk, danner Grænsen mellem Barndom og Manddom og er en af de største Begivenheder i en Siamesers Liv. Efter Topskæringen tilbringer enhver Siameser et Par Aar i et Tempel, hvor han dels tjener, dels lærer at læse og skrive og studere de hellige buddhistiske Bøger. Ikke faa forbliver i Templet hele Livet, men Reglen er, at den gule Præstekofte lægges efter et Par Aars Forløb, hvorefter den unge Siameser, som nu er blevet 17 – 19 Aar, gifter sig. Bryllupet er blandt den jævne Del af Befolkningen simpelt og formløst, ofte ganske uden nogen Præsts eller anden Avtoritets Mellemkomst. Over for Loven er det tilstrækkeligt, at den unge Ægtemand erkender, at Kvinden er hans Hustru.

I sin Hustru har Siameseren faaet en god Moder, en økonomisk Husholderske og et udholdende Arbejdsdyr. Ofte underholder Hustruen hele Familien, samtidig med, at hun føder Børn, passer Forretningen og Hus og endda faar Tid til den dolce-far-niente, som er en Siamesers højeste Lykke. Kvindens Stilling er friere end blandt de andre Østerlandsfolk, naar da undtages Japanerne.

Siameserne elsker Lys og Blomster, Fest og Musik. Deres Lys- og Blomsterfester paa Floden er rene Feerier, og naar Kongen med Følge gaar ned ad Floden i sine mægtige og gyldne Dragebaade, for at aflægge Besøg i templerne, er hele Bangkok Vidne dertil. Musiken er højere kultiveret end hos de fleste andre for- og bagindiske Folk, selv om den naturligvis klinger mærkeligt, ofte næsten stygt for en Evropæers Øren. En af Siamesernes største Nationalfornøjelser er Skuespil, de saakaldte Lakonspil, hvis Handling er hentet fra indiske Myther. Forestillinger, der ledsages af Musik, er nærmest pantomimisk med Sang. De agerende er som oftest unge Piger, men de komiske Roller er tildelt Mændene. Dragterne er af Sølv- eller Guldmor og traditionelle. Elefantfangsterne i Ayuthia, som indtil for faa Aar siden udgjorde Siams mest storartede Folkeforlystelse, er nu meget sjældne Skuespil. Derimod vedbliver Spil at udøve en en mægtig Indflydelse paa Folket, og Regeringen imødekommer Spillelidenskaben ved at tillade Oprettelsen af Spillehuler, hvor mange Siamesere, saavel Mænd som Kvinder, tilbringer en ikke ringe Del af deres Liv. Afgiften af disse Spillehuler udgjorde i 1908 over 5 Mill. Kr.

Mange gamle, nedarvede Skikke, f. Eks. Korabben: den dybe Bøjen med de opløftede sammenlagte Hænder, kunde tyde paa, at Slaven endnu sidder Siameseren i Kroppen, men Skikkende er kun Skikke, og Siameseren er frihedskær og uafhængig. Det gamle Lønslavevæsen er saa godt som ophævet.

Siameserne er intelligente, lærenemme og i Besiddelse af en udmærket Hukommelse, men slap Energi og Ladhed lægger sig hindrende i Vejen for at udvikle disse Egenskaber. De Siamesere, som har studeret i Evropa, har forbavset alle ved deres rige Intelligens og klare Forstand. Den almindelige Oplysning i Siam staar højere end man skulle tro. Saa godt som alle mandlige Siamesere kan læse og skrive, hvilket de kan takke Tempelopholdet for. Overtro og Aandefrygt staar i fuldt Flor, og alt, hvad Folket ikke kan forklare, bliver betragtet som Djævleværk og Ondskab.

Naar Siameseren er død, bliver han brændt. Kongelige Ligbrændinger er Siams største Fest næst Tronbestigelser. Døden har intet afskrækkende ved sig for en Siameser. Han fødes jo igen i en – det er hans grundfæstede Haab – ny og bedre Skikkelse, det næste Stadium paa hans lange Vej til Nirvana.

Siameseren er Buddhist, og Siam er et Templernes Land. Overalt ses Templernes 3-dobbelte skinnede Tage og deres med Himlen pegende, kransekagelignende Pratchadier eller kantede Prabanger. Templet kaldes Watt. Siams Watter maa tælles i tusindvis. Denne Tempeloverflod kunde tyde paa, at Siameseren er stærkt religiøs, men det er langt fra tilfældet. Buddhas milde, barmhjærtige og sjælsrene Lære passer til hans Solskinssjæl, han tænker ikke dybere over Religionen og er tolerant i sin Tankegang, men ganske vist ogsaa uimodtagelig for Kristendommen. Der er fuldkommen Religionsfrihed i Landet. Malayerne er Muhamedanere.

Siamesernes Sprog er monosyllabisk og stammer fra Sanskrit. I Hofsproget kan dette Slægtskab tydeligt paavises. Middelsproget og Markedssproget har imidlertid fjærnet sig grumme langt fra det klassiske indiske Sprog. Pali er endnu det hellige Sprog i Siam, Præsterne sidder den Dag i Dag og indridser i Palmeblade de hellige Skrifter paa dette Sprog.

Næppe mere end een evropæisk Mand, den for 80 Aar siden døde franske Biskop Pallegoix, har været det siamesiske Sprog fuldt mægtigt. En Ordbog og en Grammatik, to geniale Værker, er hans Indsats til Forstaaelse af dette Sprog. Kong Mongkut, den nuværende Konges Bedstefader, der selv var en overordentlig oplyst Mand, kaldte den katolske Biskop sin Mester og Lærer, og fulgte ham i sin Baad, da Biskoppens Lig højtidelig blev ført ned ad Floden.

Siam regeres enevældigt. Ved Kongens Side staar et Ministerraad, bestaaende af Kongens Brødre og Slægtninge. Riget er delt i 18 Monthoner, som styres af Guvernører. Paa mangfoldige Omraader søger man ved Indkaldelsen af evropæiske Raadgivere at bringe Orden i Landets forskellige Forhold. Finansvæsenet, Toldvæsenet, Postvæsenet, Retsvæsenet, Gendarmeriet, Jernbanebygningen etc. etc. er lagt i Hænderne paa dygtigeindkaldte Evropæere, hvoriblandt mange Danskere, som har bragt Orden og Fremskridt i deres respektive Departementer, saa Siam nu af en selvstændig østerlandsk Stat at være maa siges at være vel styret og regeret. De sidste Konger har været gode og fremskridtsvenlige. Den nuværende Konge er Wajirawudh, som er opdraget i England og overordenlig kundskabsrig og fremskridtsvenlig.

Siam befinder sig i en stærk Udvikling, som den foregaaende Konge lagde Grunden til, og som den nuværende Konge har fortsat, godt støttet af højtbegavede Slægtninge, hvoraf adskillige har studeret i Evropa. Forholdet imellem Konge og Folk er det hjærteligste. Kongen færdes frit og utvunget blandt sine Undersaatter, og en lykkelig Stjærne har i de sidste Aartier hvilet over Siam. Forholdet imellem Siam og de to tilgrænsende evropæiske Stormagtskolonier er godt. Det blev ved Traktater ordnet i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og den store Krig har selvfølgelig stærkt støttet Siamesernes Haab om fremdeles at kunne bevare deres Selvstændighed.

III.


Evropæerne i Siam. I alle de Aarhundreder, man har kendt Søvejen til Indien, har Evropa staaet i Handelsforbindelser med Siam. Siamesiske Konger har altid haft et aabent Blik for Betydningen af, at Landet traadte i Handelsforbindelse med Omverden. Mauriske Købmænd drev i Aarhundreder før Søvejens Aabning Handel paa Siam, og da Evropæerne begyndte Handlen, forstod Siameserne vel, at det nu var disse, der var Fremtidens Folk. Den klonge Kong Narai sendte endog siamesiske Udsendinge med rige Gaver til Ludvig den fjortende, og sidenhen har Handelsforbindelsen imellem Siam og Evropa været uafbrudt. Forholdsvis mange danske Skibe deltog i denne Trafik, Aabenraa-, Fanø- og Marstal-Sejlskibesejlede til Stadighed paa Siam, og det skyldes danske Mænd, udgaaede fra Sømandsstanden, at vort Fædreland nu staar i et intimere og venskabeligere Forhold til Siameserne end de fleste andre Nationer.

I Siam virker ca. 1000 Evropæere. Antallet er ikke stort, men i Betragtning af, at de saa godt som alle sidder i fremstaaende Stillinger eller i Spidsen for store Foretagender, er Antallet slet ikke saa ringe.

Af disse 1000 var før Krigen ca. 300 Englændere, 100 Danskere, omtrent lige saa mange Tyskere, et halvt hundrede Franskmænd, 40 – 50 Amerikanere og Resten af forskellige evropæiske Nationer. Den aldeles overvejende Del af Evropæerne er Handels- og Bankmænd, en Del er Ingeniører, Maskinmestre og Elektrikere (Skotter og Danskere, og før Krigen Tyskere), nogle Læger og Apotekere (Englændere, Amerikanere, Franskmænd og Danskere), enkelte Fotografer, Tandlæger o. lign.

Engelsk Sprog og engelske Former er gældende blandt alle Evropæerne. En dansk Generalforsamling afholdes paa Engelsk. Omgangen imellem Evropæerne er fri og utvungen. Kun i faa Lande i Verden kan Evropæeren leve saa uafhængig som i Siam. Han er fri for Skatter, endog for at betale Told af det, han indfører til eget Brug, og hans Liv rinder lyst og muntert. Den evige Sommer og den klare Sol gør ham let i Sindet som Landets egne Børn. tropeklimaet har dog ikke alene sine farer, men det svækker Energien og Arbejdsevnen, saa man stadig maa være sin egen Tugtemester, for ikke at falde helt hen i en vegeterende Tilstand, der før eller senerevil føre til Ruin, legemlig som aandelig. Klimaet er ikke værre Tropelandes i Almindelighed, men kun raske og friske Mennsker skal tage til Siam., navnlig bør ingen med Lever-, Mave- eller Lungesygdomme slaa sig derned. Selv paa den sunde lurer Farer. malaria kan næppe undgaas, lidt Dysenteri kommer før eller senerer og Kolera og den Slags epidemiske, ja, paa visse Steder endog endemiske Sygdomme, faar vel kun de færreste, men Frygten derfor er der altid. Deprimerende virker paa Evropæeren den hastige og uhyggelige Maade, hvorpaa man ser sine kammerater gaa bort. Om Morgenen er vedkommende rask, om Middagen død, om Aftenen begraver man ham.

Den varme Tid virker særlig nedtrykkende, og navnlig paa Slutningen, naar sorte Skyer begynder at trække sammen paa Himlen, men det endnu ikke vil regne, er det rentud kvælende. Den første Regn er som et befriende og forfriskende Bad. Alt lever op, Mennesker og Dyr og Naturen. Den kølige Tid er en Vederkvægelse, og Siams Klima er i den Tid herligt. I Bjærglandet mod Nord er Klimaet godt, og Nætterne altid saa kølige, at man maa tildække sig med et Tæppe.

Den evropæiske Bolig i Siam er den saakaldte Bungalow, et af Træ eller let Murværk bygget luftigt Hus, omgivet af Altaner, saa alle Værelserne ligger i Skygge. Underste Etage er forbeholdt Tjenerskabet, og her findes Køkken og Spisestue. Øverste Etage er Beboelsesrummene.

En Hærskare af Tjenestefolk er nødvendig til Herskabets Betjening: en Kok og et Par Kulis i Køkkenet, 1 -2 Boy’er til Opvartning, en Pige, naar der er Damer i Huset, og en »Syce«: Kusk. AlleTjenestefolkene er Kinesere.

Husholdningen er dyr. Første Maaltid Kl. 7 -8, Tiffin (Frokost) Kl. 1 og Middag Kl. 8. De to sidste Maaltider ligner omtrent ganske hinanden og bestaar af 7 – 8 Retter Mad. Selskabeligheden er stor, Gæstfriheden ganske østerlandsk.

Af de 1000 Evropæere bor de 8 – 900 i Bangkok. Kun Gendarmofficererne og Forstmændene, der arbejder i Teakskovene, og enkelte andre bor rundt om i Landet.

Bangkok er Stabelpladsen for hele Siam og Centrum for alt, hvad der har Navn af Handel. Handelen er delt imellem Evropæerne og Kineserne. Kun meget faa Siamesere driver Handel i det store. Storhandelen er Evropæernes, Detailhandelen Kinesernes. Samarbejdet mellem de hvide og de gule er udmærket. De to Parter er lige afhængige af hinanden. Til Opkøb af siamesiske Varer og til Handel med Kineserkøbmændene benytter Evropæerfirmaerne sig af de saakaldte Compradores, sprogkyndige indfødte, som ingen Evropæer ustraffet lægger sig ud med. Disse Compradores er en udpræget østerlandsk Fremtoning, og deres Sammenhold og Kendskab til alle østerlandske Handelsforhold gør dem bogstavelig almægtige.

Som over alt i Østen er ingen af Handelshusene i Siam selvstændige Forretninger. De har alle deres Hovedkontor et eller andet Sted i Verden, de fleste i England og et, »Det østasiatiske Kompagni«, i Danmark. Grunden hertil er, at den Enkeltmand, som har skabt og opbygget sin Forretning i Siam, for bedre at kunne udnytte Chancerne, lader Forretningen overgaa til større Selskaber i Hjemlandet, eller at Handelshusene ser deres Fordel ved at have Hovedkontoret i Cenret for det Marked, paa hvilket de afsætter deres siamesiske Eksportartikler. Det er nemlig ejendommeligt for Handelsforholdene i Siam, at lige saa mange Chancer, der aabner sig for det gamle indarbejdede Handelshus, og lige saa mange rige Skatte, der ligger for Haanden, naar man kender Forholdene og ejer Kapital, lige saa vanskeligt er det for den nye Enkeltmand at bryde igennem. Forretningslivet er eksklusivt. Det falder næppe et engelsk Firma ind at tage en ung Dansker i sin Tjeneste, selv om hans Kvalifikationer er nok saa meget forud for en Englænders. Dette er dog forstaaeligt. Der hersker i saa smaa Evropæerkolonier, hvor saa godt som alle kender hinanden, ikke saa lidt Misundelse imellem de forskellige nationer, og ingen ønsker at nære Slangen ved sin Barm. At rejse til Siam paa det løse Beskub, uden at vide, hvad man skal tage fat paa, kun med saa og saa mange gyldne Sovereigns paa Lommen og lige saa gyldne Haab i Hjærtet, er Galskab og Dumhed. Et indgaaende Kendskab til Forholdene er nemlig en uomstødelig første Betingelse for, at Forretningen overhovedet er mulig. Der hører aarelangt Studium og praktisk Deltagelse i den daglige Forretning til at opnaa dette Kendskab. Sprog, Forretningsgang, Befolkningens Tænkemaade, Landets Beskaffehed, alt ligger saa langt fra det, en Evropæer er vant til.

Siameserne har gæstfrit aabnet deres Land for fremmede, og Siams Jord, der gemmer Rigdomskilder, venter paa at blive udnyttet i langt højere Grad end hidtil. Hertil vil Jernbanenettet, der saa smaat begynder at vokse frem, hjælpe, og Siam vil sikkert i de kommende Aar overraske Verden med Størrelsen og Rigdommen af de Produkter, det vil frembrige. Men de Evropæere, der saa gæstfrit gives en Virkeplads i det fjærne østerlandske Rige, vil vide at skønne paa den Tillid, der vises dem. Og i saa Henseende gaar Danskerne i Spidsen med et smukt Eksempel.

– – – S L U T – – –
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Vil nedrive Lille Siam Nyheder på dansk 3 07-05-2024 17:23
Sol over Siam – med Ø.K. over verdenshavene Film, bøger etc 1 02-11-2023 18:28
Thailand's Hottest Fashion Event of the Year | BIFW 2023 at Siam Paragon Arrangementer 1 16-10-2023 12:18
Radioklassikeren: Fra Siam til Vesterbro Hele Thailand 1 11-04-2021 09:00
Siam Square Feeling The Covid Downturn Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 17-01-2021 13:56

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 101,867,632 Unikke besøg | jQ Blog