Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Thailandsk hotel sagsøger turist for negativ anmeldelse
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-09-2020 12:48
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2863
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Det er Thailands berygtede lov om ærekrænkelse, der har bragt en amerikansk turist på ferieøen Koh Chang i fedtefadet.

På hotellet Sea View Resort i Thailand nusser man om sin »Tripadvisor-profil, hvor man kan bryste sig af en flot score på 4,5 ud af 5 point.

Hotellet går så meget op i sit omdømme på den digitale rejseplatform, at det har sagsøgt en amerikansk turist for at skrive negative anmeldelser.

Han risikerer nu op til to års fængsel og en bøde på 40.500 danske kroner.

Anklagen går på, at den amerikanske turist Wesley Barnes har skadet hotellets omdømme. Og det skal man passe på med i Thailand, der er berygtet for sin strenge lov om ærekrænkelse, som ofte bliver kritiseret af menneskerettighedsorganisationer.

I en anmeldelse fra juli skriver han, at han er stødt på 'uvenligt personale', der 'opfører sig, som om de ikke ønsker nogen gæster'. En anden anmeldelse er blevet fjernet, fordi den overtrådte Tripadvisors retningslinjer. Her anklagede amerikaneren hotellet for 'moderne slaveri'.

Wesley Barnes, der arbejder i Thailand, har allerede tilbragt to nætter i brummen. Han blev arresteret af det thailandske immigrationspoliti, der tilbageholdt ham på øen, inden han blev løsladt mod kaution.

Hos Tripadvisor har man besluttet at suspendere alle nye anmeldelser af hotellet, der er endt i lidt af en shitstorm.

»Læs nærmere om sagen på: Ekstra Bladet


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Nye regler for at få 60 dage turist visa nu krav om en saldo på mindst 500.000 baht i banken Visa til Thailand 1 22-10-2020 11:59
To danske dykkere har nu modtaget fornem thailandsk orden Nyheder på dansk 2 02-09-2020 09:09
Dansk mand vinder retssag mod thailandsk kvinde i Thailand Nyheder på dansk 5 26-06-2020 10:37
12-årig thailandsk pige voldtaget af familiemedlemmer Nyheder på dansk 1 18-06-2020 08:14
Thailandsk by vil have ramt på tusindvis af 'plageånder': Nyheder på dansk 4 06-05-2020 14:30

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2020 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.38 sekunder | 52,145,328 Unikke besøg | jQ Blog