Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 08.01.2012 Kanchanaburi
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-01-2012 01:48
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Dagbogen 08.01.2012

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6516.jpg

Det hårde liv som vordende far fortsætter hej

Jeg skal love for der bliver gnavet igennem og drukket mælk her i huset, altså ikke mig vel !! For jeg kan slet ikke følge med i de mærkelige spisevaner Kat har tilegnet sig, og hvad der står i den bog hun læser i omkring den lille ved jeg ikke. Men jeg har en mistanke om at hun bliver opfordret til at støtte de lokale nede på markedet, især dem med ildelugtende mærkelige ting der pludselig har fanget hendes interesse uanset hvor mærkeligt det end måtte se ud. Venlig som hun er bliver jeg tilbudt at smage på de selvdøde ting der har ligget gemt i flere år og lugter sådan, men jeg afslår pænt der endelig er sevet ind på lystavlen, så hun spiser (meget Grin) alene.

Gun Ba klapper hende kærligt på maven og spørger hvorfor hun er lige så stor som en i 4 måned, hun har jo arbejdet en menneskealder som sygeplejerske og må vel have lidt erfaring ud i sådan noget, så jeg er sgu da spændt på hvad fostervandsprøven fortæller. Jeg stod parat til at løbe ud på vejen hvor de stod og snakkede i skumringen, jeg var parat til at klaske var jeg, for det var med høje klask på maven der gjorde mig lidt nervøs. Jeg har fanget at de for mig har en underlig form for kærlighed der vises ved at det i mine øjne ligner halve øretæver, der bliver klappet hurtigt efter hinanden som jeg ikke helt har accepteret endnu, og sjovt nok kigger Kat mærkeligt på mig når jeg spørger om vi skal købe et boldtræ så vi rigtigt kan vise hvor meget vi holder af den lille når den kommer, det har jeg ikke fået svar på endnu kat

Mine erfaringer med små børn hjemme kan jeg lige så godt glemme alt om herude, for junglelovene styrer hårdt. Hun snakker med en eller anden der giver hende et godt råd af en eller anden slags, det betyder så at når vi er på gåtur, får hun pludselig øje på et eller andet blad rådet handlede om, så der bliver plukket blade i alle afskygninger som hun spiser med velbehag. Så i kan godt se at jeg har det hårdt ikke, ikke nok med at jeg i rutefart suser mellem Tesco for at købe mælk og andet, hun forsøger også at få mig til at holde øje med de fantastisk blade der er alle vegne som hun siger. Det kan jeg kun give hende ret i, der er sgu mange blade i Thailand ved ikke

Nå det går nok alt sammen, men det kniber altså gevaldigt for hende at forstå de velmendene råd i giver mig og som jeg forsøger at videregive, rådet omkring knibeøvelserne er svær for hende. Jeg prøvede at forklare hende så godt jeg kunne hvad det gik ud på, der prompte fik hende til at kramme bamsen, knibe ØJNENE sammen og snorke inden der var gået 5 minutter, så hvad skal jeg dog gøre music


Livet går videre på den lille soi vi bor på, i går med en overraskelse af dimensioner. Jeg sad ved PC’en mens Kat var i gang med knibeøvelsen og snorkede dæmpet, pludselig lød et brøl der næsten fik mig til at falde ned af stolen. Pi Noo stod udenfor huset og råbte, please help me, hun har i de sidste mange måneder ikke nedladt sig til at hverken hilse eller snakke til os, så da jeg fik sat mig op igen, kiggede jeg lidt nonchalant ud på hende og spurgte hvad der var galt. Jeg snakker med boyfriend nummer 1 over Skype og kan ikke høre hvad han siger, you help me please. Nå ja tænkte jeg, det kan måske være med til at gyde olie på vandende, og der går ikke noget af mig, så jeg monterede noget anstændigt tøj nøje overvåget af Kat der sikrede sig at jeg var klædt ordentlig på for ikke at lokke nabokonen ud i noget snavs og gik ind i svinestien !!

For det er det helt ærligt, hendes x mand eller hvad han er (han sover der tit !!) gør rent både inde og ude som konen ikke selv kan få øje på, tit og ofte hører vi ham brokke sig højlydt over svineriet og går så ellers i gang med kost og spand så det i det mindste er muligt at lave mad.

Nå, hendes 2 hunde sørgede hurtigt for at det begyndte at klø over det hele, ikke engang 10 minutter inde i fejlsøgningen på hendes computer jeg havde rodet med før. Stik blev hevet ud og sat i igen uden det store held, den eneste ene der sad i joggingtøj i England et eller andet sted, blev bedt om at fejlteste forbindelsen. Men lige meget hjalp det, højtalerne virkede ikke, så jeg fik skrevet til Romeo at jeg genstartede maskinen han nikkede ja til. Jeg havde for lang tid siden installeret CC Cleaner som jeg fortalte hende hvordan skulle bruges en gang om ugen, men det havde hun selvfølgelig ikke gjort og jeg fjernede 1.644 Gb gamle data og fik genstartet det pustende 10 år gamle bæst der har set bedre dage, og nu virkede Skype igen som konen blev rigtig glad for. Jeg følger lige manden ud sagde hun til manden i England, skævede til uret og sagde hun kom tilbage hurtigt og sagde, jeg venter kun på dig tilak mens jeg blev fulgt ud i sikkerhed for den ene af hundene, der slår alt ihjel den kan komme afsted med, ja selv familien kan den ikke genkende Stres

Den eneste ene er så meget sagt og nok grunden til hendes kik på uret, for hun ‘arbejder’ hver dag og kommer hjem igen hver morgen, nytår er åbenbart en god tid for hendes form for arbejde nu der er turister i byen, men fred være med det, det er hendes liv. Men det er ikke så muntert at høre når hende og X’en skændes, tag dig af dine falanger siger han, men hold dem langt væk fra huset så familien ikke bliver mere pinligt berørte end de er i forvejen, mærkeligt liv !!

Ellers er tiden gået med den helt store rengørings omgang af akvariet der ikke var så pænt mere på grund af algerne, alle planter blev taget ud og hvert enkelt blad blev rengjort med en blød tandbørste, for hulen der er mange blade på sådan nogle ting Græder Alle kanter og hjørner fik samme tur inden stenene også fik den helt store omgang der fik vandet til at ligne Køge Å og var tre timer om at bare se nogenlunde ud inden jeg kunne tømme næsten halvdelen af vandet ud og skifte filter. I ventetiden fik de ‘små’ cement kar med fisk samme tur, så mit forslag om en tidlig kølig blev godkendt uden sværdslag nu jeg havde mast så meget og svedte bravt, nok lige så meget fordi jeg kører forbi en gammel kone ude på vejen der sælger friturestegte bananer, hende fik jeg selvfølgelig ordre på at handle hos Love Så vi hyggede os på hver sin måde da vi endelig var færdige med akvariet og kunne sidde og kigge på det meget flotte akvarium mens mørket faldt på music

Og så er jeg udsat i et forfærdeligt svindelnummer ??

7 Eleven der er leverandør af mine 2 kølige Chang pr dag, har fået en ordentlig pose penge af Chang bryggeriet for at kunne promovere den ‘nye’ og åbenbart ikke så salgbare ildelugtende og grimt smagende Chang Export øl. Imod al sund fornuft er 7 Eleven her i byen nu pludselig kun i stand til at sælge Export øllen, alle små og store både dåser og flasker af Chang Classic er pist væk, forbandet svineri mener jeg helt ærligt og kan kun anbefale IKKE at spilde jeres penge på Exporten der intet har med liflige dråber at gøre. Så nu er der ingen anden vej end at købe en kasse i Makro der ikke har ‘udsolgt’ endnu af de herlige dråber skaal

Den fangede Kat hurtigt og sagde, jeg har penge hjemme i huset og køber en ramme til dig, så kan du købe dem af mig når du er tørstig. God ide tænkte jeg, så har hun da lidt at lave. Men hun er ikke dum hele dagen og havde en plan, for en ramme i Makro får prisen ned på 33.5 Bht pr styk, altså billigere end 7 der solgte dem for 40 Bht stykket. Og nu hun så gerne ville lave penge, tilbød hun mig at kunne købe dem til 40 Bht stykket den skurk ¤%

Men fint nok, der skal spares sammen til den lille siger hun og får selvfølgelig de 40 Bht Love

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6501_fhdr.jpg


Efter turen ud til Makro og hjem igen med en tungt lastet knallert, var hun selvfølgelig sulten igen, så jeg kørte hende ned til disko bådene hvor der bliver solgt nudler hun er helt pjattet med, jeg er ikke så stolt over maden der, men gør selvfølgelig alt for hende godag Men så var det min tur til at blive forkælet bagefter, hun gik til købmand inden vi kørte hen og så på gutterne der fisker, hun vil så gerne se når en fisk bider på de halve bananer der fiskes med, men vi har ikke været heldige at se det endnu desværre, men det var hyggeligt at sidde der under det store træ og nyde livet, så det gjorde ikke så meget. Til højre for mig fik jeg øje på en usædvanlig beskidt ældre mand der lå på en sivmåtte med 2 slidte rygsække foran sig, og bare stirrede ud i luften og talte med sig selv. Det var helt tydeligt at manden ikke havde det specielt godt, så inden vi kørte videre, fik jeg Kat til at give ham 100 Bht til noget mad, den stakkel begyndte at græde af glæde og kiggede lystent på den ¾ fulde vandflaske Kat stod med i hånden som vi selvfølgelig gav ham. Han takkede os og ønskede os et godt og lykkeligt liv stående der i pjalter der havde set bedre dage, stakkels fyr ked

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6504i.jpg




Det er hårdt at møde den slags mennesker som der er mange af heroppe i forhold til hvor jeg ellers har været i Thailand, derfor mente jeg heller ikke at de 100 Bht kunne ruinere mig som Kat var meget glad for. Inden hun gav manden sedlen blev den kørt rundt på maven mens hun bad Buddha om at give vores barn alt det der er nødvendigt. Det samme gør hun når hun er i bad, hun kører hænderne i cirkler rundt på maven og beder vandet om at passe på den lille og takker igen Buddha, og hun gør det hver eneste gang hun bader uden undtagelse, så snak om at tro !!

Vi var ikke helt klar til at køre hjem igen, så vi kørte hen for at lede efter den strand vi havde set da vi krydsede floden i båd, og her fik vi en pragtfuld oplevelse hej






En vel 200 meter lang strand var lavet med groft sand, ja nærmest grus. Men hyggeligt så det ud hvor man kunne sidde i nogle små bambusmøbler og kigge på floden og drengene der legede i vandet og havde det sjovt. Her var kun støjen fra de lejlighedsvise både der sejlede forbi, ingen trafikstøj overhovedet, så det var ligesom at være på en rigtig strand. Kat ville belønne min gavmildhed sagde hun og gik hen til en lille forretning hvor hun af egen lomme sponsorerede en kølig til mig, og selvfølgelig noget spiseligt til hende nu der var gået en halv time siden sidst, noget grønt tang i store poser Love

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6508_fhdr.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6506_fhdr.jpg

Så der sad vi og nød freden og udsigten og småsludrede indtil jeg spurgte hende hvad det kostede at leje en vandcykel hos manden der lå og fes husleje af ikke så langt væk, han blev rusket ud af sin morfar og svarede 20 Bht for 30 minutter. Jeg havde tumlet med en ide fordi drengene der legede i vandet mindede mig om mig selv da jeg var lille, vand har altid været nummer 1 hos mig, så jeg brugte al min fritid i og omkring vandet og havde en herlig barndom med at lege. Jeg vil leje de 5 vandcykler til drengene sagde jeg til Kat og gav hende 100 Bht, manden råbte til drengene at de skulle have det sjovt uden at de forstod det i første omgang. Men da manden så sagde at de skulle tage redningsveste på, gik det op for dem at de skulle more sig, jeg havde startet optagelsen til en lille film og sad behageligt i skyggen og hyggede mig over den glæde jeg gav dem nu. Efter at have taget vestene på kom samtlige drenge op, stillede sig på række og sagde pænt tak som jeg var glad for at opleve, ba lao fik de at vide der fik dem til at styrte ud til hver sin cykel og så ellers more sig i næsten en time Thumbhej

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6522_fhdr.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6526_fhdr.jpg

Herregud 100 Bht for at se og opleve så meget glæde er belønning nok, så jeg var glad helt ind i knoglerne mens jeg så på alle de krumspring de her drenge kunne lave med vandcyklerne. Så jeg sad glad og veltilfreds over livet, langt væk i mine egne tanker, og blev næsten vækket af Kat der rykkede over på det sæde jeg sad på. Du har et godt hjerte sagde hun mens hun holdt mig i hånden, Buddha giver dig lige så meget tilbage som du giver, jeg er glad for at du er min sagde hun inden hun ærbart rykkede tilbage hvor hun havde siddet før, for man skal sandelig ikke sidde og holde i hånd vel ved ikke

Men som sagt nogle dejlige varme oplevelser vi uventet fik, der gjorde dagen rigtig god, skulle i have lyst til at besøge stranden en dag, må i skrive til mig så jeg kan tegne og fortælle. Herligt primitivt og Thailandsk, ikke noget moderne fis og ballade, nej sjov på Thai maner godag

Klokken er 11.11 Søndag formiddag, jeg sidder ude i carporten og gør Dagbogen færdig i 30 graders varme mens Kat snupper en lille lur, musikken spiller dæmpet og overdøver ikke de herlige pip fra alle de små fugle der er vendt tilbage til området efter at mange af duerne er væk. Kat vander ca. en gang i timen og er aldrig helt udhvilet når hun står op, så en morfar med bamsen bliver snuppet inde på sofaen mens jeg glæder mig over livet og mit held. Jeg er ikke rig i kroner og ører, men jeg er rig med de mennesker der er min familie og de mennesker jeg omgås, så i mine egne øjne er jeg stinkende rig !!

Alt det her vil jeg gerne takke Buddha for, pas på Kat og gør den kommende tid nem for hende… godaggodag

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6502_fhdr.jpg
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
kro90
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-01-2012 08:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 74
Tilmeldt: 02.04.09
 Status: Offline

Hej Pen

Endnu en dejlig beretning fra dig. Pas nu på med Kat, er du sikker på hun har godt af alle de grønne blade ?.
Hun har da forretningssans må man sige, pas nu på hun ikke begynder at tage overpris !!
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-01-2012 08:37
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 614
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline

Hej Pen

Skønt at læse din beretning, dejligt at I har det fint . Ja Umiddelbart ser Kat også ud til at være længere henne end 3 md. Det bliver måske før du aner.

Den god ide at give drengene en oplevelse. De har sikkert tit ønsket sig det , men aldrig haft råd.

mange knus til jer og " bamsen "
Love
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Tulle
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-01-2012 11:16
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 180
Tilmeldt: 10.01.12
 Status: Offline

Til højre for mig fik jeg øje på en usædvanlig beskidt ældre mand der lå på en sivmåtte med 2 slidte rygsække foran sig, og bare stirrede ud i luften og talte med sig selv. Det var helt tydeligt at manden ikke havde det specielt godt, så inden vi kørte videre, fik jeg Kat til at give ham 100 Bht til noget mad, den stakkel begyndte at græde af glæde og kiggede lystent på den ¾ fulde vandflaske Kat stod med i hånden som vi selvfølgelig gav ham. Han takkede os og ønskede os et godt og lykkeligt liv stående der i pjalter der havde set bedre dage, stakkels fyr



Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
islander
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-01-2012 06:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 141
Tilmeldt: 21.12.09
 Status: Offline

Hej Pen.
Du skriver at Kat spiser mærkeligt. Da min mor ventede mig, var hendes foretrukne spise, fiskefars med salmiakpastiller, rullet i små mundrette kugler. Så det er måske min undskyldningved ikke Godt nytår og held og lykke fremover til jer beggeThumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
egon
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-01-2012 08:53
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 200
Tilmeldt: 16.11.09
 Status: Offline

hej Pen den unge dame på fotoet hvem er det, hvad laver hun
www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6516.jpg
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
tiger
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-01-2012 08:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 133
Tilmeldt: 05.09.09
 Status: Offline

Thumb du er en heldig mand. Dejligt at læse du også stadig kan skønne på, hvad livet byder dig af glæder.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lindyras
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-01-2012 10:17
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 735
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Hej Pen...

Er du sikker på der kun er en,det kunne også være trillinger....griner
...Husk dovenskab er ikke nogen sygdom...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lindyras
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-01-2012 17:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 735
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Pen...

Er du ved at få dårlige nerver på grund trillinger eller firlingerGrin

KA DU NYGGE I VARMEN
...Husk dovenskab er ikke nogen sygdom...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-01-2012 00:13
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Ja linddyras, jeg kan sgu ikke lade være med at tænke på hvorfor hun er så stor allerede. Men jeg der ved at Buddha har helt styr på pensionens størrelse, og godt er klar over at antallet skal begrænses til højst én godag

Og så er det ikke engang Khatom hun gnaver, havde det bare været det, så kunne det være hun kunne holde sig vågen lidt længere tid af gangen i stedet for alle de pitstop griner

Til dig Egon må jeg sige, jeg aner det ikke. Hun sad på jorden nede ved stranden og så ikke så mobil ud og sad der og sad. Hun var vel ikke mere end end meter høj og havde et deformt ben der ikke var noget kønt syn, men jeg var nødt til at tage billeder af det triste ansigt der fortalte alt.

Der er et par billeder mere af hende på Photobucket http://s657.photo...chanaburi/

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6511.jpg

Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pirat
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-01-2012 14:18
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 713
Tilmeldt: 13.01.10
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/penfoto/2/DSCF6511.jpg

hun har det ikke nemt, kæmper sikkert en kamp hver dag, for at overleve
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#12 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-01-2012 15:13
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Ja det er svært at være så nysgerrig og så medfølende på samme tid, for som man kan se på de tallerkener og andet der står /ligger ved hende, kan man vel forestille sig at hun bliver parkeret der for hele dagen den stakkel ked

Men om ikke andet, er der da nogen der tager sig af hende, det må da være positivt !!

Hvis ellers mine modstridende følelser en dag makker ret, vil jeg prøve at tage nogle billeder nede omkring busstationen hvor folk uden lemmer trækker sig frem på kørebanen der er et skrækkeligt syn. Jeg lover ikke noget, for jeg har det sgu skidt når jeg ser dem og ville hellere hjælpe dem i stedet, men så langt rækker pensionen heller ikke.
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
"En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) Mit nye liv i Thailand (2001-2012).skrevet af Hans S Film, bøger etc 7 08-09-2022 04:36
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 10:43
LINK TIL: Mit nye liv i Thailand (2001-2012), af Hans Sønder Film, bøger etc 10 01-08-2015 08:53

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.58 sekunder | 99,129,829 Unikke besøg | jQ Blog