Mistænkt bombemand får politiet til at rydde varehus
Skrevet af ADM d. 16/01/2012 14:58:47

Udvidet nyhedstekst

Politiet i Thailand har fundet materialer til at fremstille bomber.


Den mand, som i fredags blev anholdt i en lufthavn i Bangkok i Thailand og mistænkt for at planlægge en terroraktion, har ledt politiet til et varehus med materiale til at fremstille eksplosiver af.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der citerer en thailandsk tv-station.

Manden blev anholdt, efter at USA og flere andre lande havde advaret om, at en terroraktion var nært forestående mod turistmål i den thailandske hovedstad. Også det danske udenrigsministerium valgte at skærpe sin rejsevejledning til Bangkok.

Fandt to senge
Tv-stationen viste billeder af politiet, der konfiskerer bokse med gødning og flydende ammoniumnitrat. Politiet fandt ligeledes tre senge i varehuset, og det bekræfter forlydedender om, at manden rejste rundt sammen med to kammerater.

LÆS MEREBombemand i Thailand har svensk pas

Ifølge haaretz.com var bombematerialerne gemt i papkasser, hvor der normalt var luftventilatorer i. Den anholdte mand, der har svensk-libanesisk pas, ledte mere end 100 politifolk til stedet, hvor tingene lå gemt.

Landets politichef siger, at den anholdte påstår, at materialerne ikke skulle bruges til et terrorangreb i Thailand, men skulle smugles ud af landet.

Situation under kontrol
Ifølge viceministerpræsident Chalerm Yubamrung har den thailandske efterretningstjeneste siden før nytår efterforsket et tip om, at der var planlagt et angreb, der skulle ramme israelere.

Ifølge thailandske medier har ialt 14 ambassader skærpet rejsevejledningen til det asiatiske land. Thailandske myndigheder siger, at situationen nu er under kontrol.

kilde politiken