Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dansker endelige hjemme efter dyrt visa-run til Cambodja

Oprettet af farang d. 26-09-2021 10:37
#1

Dansker endelige hjemme efter dyrt visa-run til Cambodja

Fra august 2019 og indtil for en måned siden kæmpede 43-årige Sejr Gundel fra Hvidovre i bogstaveligste forstand for at overleve et fængselsophold i en umenneskelig fængselscelle i et af Asiens fattigste lande, Cambodja.

Nu er Sejr Gundel endelig hjemme i Danmark igen efter et to år langt mareridt. Undervejs tabte han sig 24 kilo.

For Sejr Gundel startede det årelange mareridt i august 2019, hvor han egentlig boede i Thailand og drev et spisested sammen med sin thailandske kone.

For at kunne få fornyet sit visum var han dog nødt til at tage en kort tur til nabolandet Cambodja. Her begik han sit livs dumhed ved at tage imod en pose med under 0,1 gram narko af typen metamfetamin. Det svarer til vægten af cirka fem riskorn.

»Det var en fælde, der var sat op. Jeg blev i en brandert lokket til at tage imod posen uden at skulle betale for den og fik besked på at gå op på mit værelse på et guesthouse. Få minutter senere væltede det ind med politifolk. Den fejltagelse mistede jeg alt på i løbet af to sekunder.«

»En argentiner og tre andre blev anholdt samtidig. Det er sådan, at politifolk, advokater og andre tjener en masse penge, jo flere de får i fængsel,« tilføjer han.

Efter anholdelsen havnede Sejr Gundel i det berygtede provinsfængsel i Siem Reap i det nordvestlige Cambodja.

Efter sønnens anholdelse blev hans mor i Danmark opmærksom på advokaten Henrik Hasseris Olesen, der har gode kontakter i Cambodja. Han havde tidligere hjulpet den danske kvinde Johanne Vinther Axelsen, som i 2009 blev idømt 15 års fængsel i det fattige land.

Advokaten har stadig gode kontakter i Cambodja, hvor korruption er et udbredt problem.

En af de værdifulde kontakter var den lokale dansker Michael Engquist.

»Både Henrik og Michael har været fantastiske med at hjælpe mig. Ellers havde jeg ikke haft mulighed for at hjælpe min søn, som i den grad havde brug for det,« siger Susanne Sejr med taknemmelighed.

Og advokaten var ikke i tvivl om, at han gerne ville hjælpe den narkodømte dansker.

»Læs nærmere på: BT


...

KRIMI 15. jan. 2009 - 6:18 | Opdateret 13. sep. 2012 - 0:08
Forfærdelse over dom: 15 år i fængsel i Cambodja


læs mere her https://www.bt.dk...i-cambodja