Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Jernbanecafeen

Oprettet af skipper d. 06-04-2020 14:53
#1

Jeg sad og kom til at tænke på et af mine gamle stamværtshuse i København, nemlig Jernbanecafeen i Reventlowsgade på Vesterbro.

Stedets klenodie var en gammel sur tjener der forulempede gæsterne på det groveste, første gang blev jeg lidt tøsefornærmet indtil jeg opdagede at han ikke gjorde forskel på os, han hadede os allesammen lige meget.

Og efter en tid begyndte man at holde lidt af den gamle gnavpot, han havde en særlig grovkornet københavnsk humor man nok skal være indfødt for at sætte pris på, og man kunne endda luske et smil ud af ham, når han havde fået bajere nok.

Der kunne man møde de mest utrolige personligheder, det var et af de såkaldte brune værtshuse hvor man kunne råhygge sig uden at være bange for at falde udenfor rammen.

Det er en del år siden jeg var der sidst men det ligner "næsten" sig selv https://jernbanec...