Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailandsk ferieparadis drukner i plastik fra turister

Oprettet af bebe d. 04-01-2020 09:08
#5

I Thailand tager de kampen op mod plastik

Thailand udleder sjettemest skrald i havene - nu forbyder de engangsplastikposer






Forbuddet kommer som første skridt i en langsigtet plan for at nedbringe landets plastikforurening.

Thailand, som er ét af de lande i verden, der forurener mest med plastikaffald, har taget hul på det nye årti ved at forbyde engangsplastikposer i 'større butikker'. Det skriver Sky News.

Myndighederne siger, at de vil arbejde mod et totalt forbud i 2021 for at nedbringe mængderne af affald, som finder vej til havet.

Forbuddet, som er en del af en større 20-årsplan, inkluderer også et stop af brugen af mikrobeads - små plastpartikler - i kosmetik. Desuden vil der også komme et forbud mod plastiksugerør og -kopper.

Omkring 75 store detailhandlende fordelt over 25.000 butikker landet over er holdt op med at give kunderne engangsplastikposer. Det vil sige de tynde ’knitreposer’, som man ofte får med, når man for eksempel handler hos pizzamanden. I stedet bliver de handlende opfordret til at købe genanvendelige poser.

Samarbejdsvilje fra indbyggerne
Thailands minister for naturlige ressorcer og miljø Varawut Silpa-Archa siger:

- Thailand blev rangeret på sjettepladsen over de lande i verden, der udleder mest skrald i havene. Men i løbet af de seneste fem måneder har vi bevæget os ned til en 10. plads takket være befolkningens samarbejdsvilje.

kilde https://nyheder.t...astikposer