Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Mekong-floden er ved at tørre ud

Oprettet af Je suis Charlie d. 04-11-2019 09:31
#1

Der var engang, for ikke særligt mange måneder siden, hvor den mægtige Mekong-flod, der løber fra Kina og ud i Stillehavet i Vietnam, var mægtig.

Men den mægtige Mekong-flod er det ikke for øjeblikket.

Den er normalt en af verdens største floder, men nu er Mekong, i hvert fald på strækningen i det nordlige Thailand, hvor den danner grænse mellem Laos og Thailand, reduceret til en tynd og beskidt strøm.

Den rekordlave vandstand skyldes ifølge de lokale mennesker en ny, kæmpestor (og thailandsk-ejet) dæmning, Xayaburi-dæmningen, som netop er blevet åbnet oppe i Laos.

Den skal lave strøm – primært til den thailandske industri sydpå – men en lille del bliver brugt til at forsyne selve Laos.

Der har dog været mange modstandere af den nye dæmning. De påstår, at den vil begrænse fiskeriet og påvirke aflejringer og vandmængden i floden.

Netop fiskeriet brødføder millioner af mennesker hvert år.

Ved Thailands nordøstlige grænse, ved provinsen Loei, er floden svundet ind fra at være godt en kilometer bred til blot et par dusin meter.

læs mere her: https://www.bt.dk...-toerre-ud