Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Verden på vrangen / Utroligt men sandt

Oprettet af harry eker d. 05-09-2020 12:09
#297

I Jakarta straffes manglende maske med ophold i kiste efter stigning i smitte, Strafmetoden vil blive stoppet, lyder det.

www.thai-dk.dk/uploads/downloadmaske.jpg
Kistestraf, bøde eller samfundstjeneste. Det er straffen i nogle dele af hovedstaden, hvis man ikke bærer maske.

Et minut i en åben kiste.

Sådan lyder straffen i dele af Indonesiens hovedstad, Jakarta, hvis man bliver taget i ikke at have en maske på, som coronareglerne ellers dikterer.

Det skriver en indonesisk tv-station på mediets hjemmeside.

For at være helt præcis får man faktisk selv lov til at vælge mellem bøde, samfundstjeneste eller en tur i kiste, hvis man har glemt masken, og det bliver opdaget. Det skriver flere medier.


www.thai-dk.dk/uploads/downloadmaske 1.jpg
Her er en indbygger, der er blevet fanget i ikke at bære maske, på vej ned i en kiste for at tage sin straf.

Formålet er at få indbyggerne til at forstå alvoren ved coronapandemien og den stigende smitte, som Jakarta lige nu oplever.

- Med den nuværende coronasituation er der risiko for, at det bliver dem, der ender i en rigtig kiste, lyder det fra en af dem, der støtter op om idéen, og som er med til at udvikle på den.

- Kisteidéen er stadig ny, og vi eksperimenterer med, om den kan ændre noget i forhold til folks opfattelse af, hvorfor de skal huske at bære maske.

Kistestraffen vil ifølge Singapore-mediet Today i første omgang blive afprøvet et par dage i et forsøg på at se, om det kan få indbyggerne til at ændre adfærd.


Vægmalerier der skal minde om at huske masken
Allerede kort efter, at billederne af indbyggere i kiste blev delt flere steder, har lokale politikere meldt ud, af de vil have stoppet strafmetoden, som kun finder sted i bestemte områder i hovedstaden. Hvornår det vil blive stoppet, er i skrivende stund uvist.

I Jakarta har man sat flere projekter i søen for at få folk til at forstå coronavirus' alvor. Blandt andet er der også blevet bygget et monument, som indeholder data om coronarelaterede dødsfald.

www.thai-dk.dk/uploads/download2.jpg

læs mere her https://www.dr.dk...g-i-smitte

Redigeret af harry eker d. 05-09-2020 12:10