Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Verden på vrangen / Utroligt men sandt

Oprettet af egon d. 12-01-2019 12:57
#111

15 år efter populær reklame: Byskiltet stjæles stadig flere gange hver måned





»Der er nogen, der er ved at stjæle et Snave-skilt.«

Sådan lyder det i en af mange populære reklamer fra det daværende teleselskab Sonofon, der løb over tvskærmene
i starten af det nye årtusinde.

I én af de succesfulde reklamer, der inspirerede til en spillefilm, kunne danskerne grine af karakteren ‘Polle’
fra den fynske landsby Snave, der tager to københavnere på fersk gerning i færd med at skrue et byskilt
ned for at køre af sted med det.

Meget tyder på, at reklamerne fra dengang stadig inspirerer til småkriminalitet. Det er i hvert fald blevet en
fast udgift for Assens Kommune at sørge for, at landsbyen har byskilte ved alle fem indkørselsveje.

»Det sker i gennemsnit nok et par gange om måneden, at jeg skal ned og sætte et nyt skilt op,« siger Vagn
Petersen, som er specialarbejder i Assens Kommune, til DR.

Og selvom kommunen har forsøgt at gøre det svært for tyvene at løbe af sted med den populære souvenir
ved at sætte skruer i, der kun kan skrues den ene vej, så har tyvene alligevel held med at tage skiltene
ned. De bruger blot en vinkelsliber til at skære dem fri i stedet, lyder det.

»Da Polle-reklamerne kørte og var populære, kunne jeg bedre forstå, at skiltene blev stjålet. Men
efterhånden burde tyvene snart have fået de skilte, de skulle have,« mener Vagn Petersen.

https://www.bt.dk...ver-maaned