Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Harley-Davidson startar fabrik i Thailand

Oprettet af AK81 d. 25-07-2019 07:37
#3

Handelsstrid mellem USA og EU rammer Harley-Davidson hårdt
Den amerikanske motorcykelproducent Harley-Davidson lider under, at USA og EU har lagt tariffer på salget.


Den ikoniske amerikanske motorcykelproducent Harley-Davidson er hårdt ramt af handelsdisputten mellem USA og EU. Samtidigt har producenten gjort sig upopulær hos dele af sin kundegruppe i USA. Det viser regnskabet for første halvår 2019.

Harley-Davidson leverede 120.997 motorcykler i halvåret, hvilket er et fald på små 10.000 motorcykler eller 6,6 procent.

- Omsætningen fra motorcykel-segmentet faldt i andet kvartal på grund af færre leveringer. Driftsresultatet faldt primært på grund af lavere omsætning og øgede udgifter til tariffer.

I årevis har Harley-Davidson været presset af, at dens kunder blev ældre og ældre samt konkurrence fra andre producenter. I det seneste år har Harley-Davidson derudover været et politisk fokuspunkt.

USA's præsident Donald Trump brugte store dele af 2018 på at kritisere Harley-Davidson for at flytte produktion ud af USA, hvilket han tog som et personligt svigt, da de flyttede delvist grundet hans politik om at indføre handelsbarrierer:

- En Harley-Davidson bør aldrig bygges i et andet land. Deres ansatte og kunder er allerede meget vrede på dem.

- Hvis de flytter, se, det vil være begyndelsen til enden - de overgav sig, de gav op, skrev Donald Trump på Twitter i sommeren 2018.

Det fik ham til at opfordre sine støtter til ikke at købe Harley-Davidson-motorcykler. I foråret er han dog vendt på en tallerken.

Omvendingen kom efter, at Harley-Davidson i sit regnskab for førte kvartal fortale om de problemer, EU-tariffer på dets motorcykler havde skabt.

Tariffer, der var modsvar på amerikanske, unilaterale tariffer på europæiske varer. Det fik Donald Trump til at støtte Harley-Davidson, da han mente af EU opførte sig "unfair".

Virakken har ikke gjort noget godt for Harley-Davidson. Omsætningen faldt i første halvår med ni procent til 2,6 milliarder dollar, og driftsresultatet faldt med 30,5 procent til 289 millioner dollar.

Selskabet øjner dog lys i horisonten, da man har fået godkendt af EU, at motorcykler produceret i Thailand vil kunne sælges i EU uden de tariffer, der pålægges amerikanske varer.

link https://finans.dk...ctxref=ext