Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thainess ?

Oprettet af IT d. 12-01-2023 13:14
#341



Medarbejdere hos Thailands svar på Fødevarestyrelsen kunne dårligt tro deres egne øjne, da de tirsdag 27. januar kom på besøg på en fødevarefabrik i den nordøstlige provins Nong Khai.

Her stødte man nemlig på en flok ansatte, der brugte munden til at afbene hønsefødder fremfor en tang, skriver blandt andet thailandske Khaosod og Daily Mail.

Da man undersøgte den uhygiejniske behandling nærmere, viste det sig, at de ansatte have fået forbud mod at bruge en tang til afbening, da det ifølge fabrikkens ejer går 'fem gange hurtigere', når man bruger munden.

Kyllingefødder er en populær spise i det sydøstlige Asien, og guvernør i Nong Khai-provinsen Ronnachai Jitwiset frygter nu, at den uappetitlige afbeningsmetode er vidt udbredt. Derfor har han nu iværksat en undersøgelse af andre fabrikker i området.

- Man kan få utallige bakterier ind i munden, eller de kan spredes fra munden til kyllingefødderne, og vi kan ikke risikere at ansatte eller kunder bliver syge, siger guvernøren, der oplyser, at der ellers ikke var noget at kritisere under kontrolbesøget.

- Vi kiggede rundt på fabrikken, og der var rent og ryddeligt, men vi har beordret dem til at holde op med at bruge munden til at behandle maden med.

Et spørgsmål om tid og kvalitet
Ifølge fabrikkens ejer, 31-årige Nongluck Payakphrom, drejer det sig ikke kun at spare tid, men også om at levere et kvalitetsprodukt til kunderne.

- Da jeg først åbnede min forretning, brugte vi tang til at afbene hønsefødderne med, men det tog fem minutter pr fod, hvilket er for lang tid, og kunderne kunne ikke lide slutproduktet, fortæller fabriksejeren, som dog er lydhør overfor en ændring af metoderne på fabrikken.

- Fabrikken er lukket, indtil de ansatte kan bruge tang til at behandle fødderne lige så godt, som når de bruger munden, lyder det fra Nongluck Payakphrom

Kyllingefødder bliver for det meste kogt og brugt i nudelsupper eller stegt i olie og serveret som snack.

kilde: https://ekstrabla...en/7987493