Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: film og dokumentare danske..

Oprettet af palle d. 15-09-2018 22:51
#68

DR1 Dokumentaren har gennem tre måneder fulgt Ali Izzat, der er født og opvokset i en dansk ghetto. Ali er efterkommer, altså barn af forældre, der er kommet til landet udefra. Han har dansk statsborgerskab, og han har gået i den danske folkeskole. Alligevel føler Ali sig ikke som dansker. Han føler sig ikke hjemme i Danmark, og det samme giver mange af hans venner også udtryk for.

Mange efterkommere med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt i Danmark. Men en stor gruppe kæmper med en række problemer, som betyder, at de ikke bliver ordentlig integreret. De får ingen uddannelse, intet arbejde, de havner på overførselsindkomster og de fylder meget i kriminalitetsstatistikken.

Ingen danskkundskaber
I hjemmet blev der udelukkende talt tyrkisk til børnene, og det fik konsekvenser, da Ali begyndte i skolen:

”Jeg lærte først at snakke dansk, da jeg startede i folkeskolen, så jeg kunne ikke engang dansk i børnehaven”, fortæller han i dokumentaren.

læs mere her https://www.dr.dk...ns-broedre