Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Musiktraaden

Oprettet af tiny d. 12-03-2022 08:19
#494

Teddy Edelmann Rasmussen vandt i 1962 Radio Mercurs konkurrence om at blive Nordens Cliff Richard. Han var oprindelig med i The Ready Rock Boys og fra 1963 til omkring 1968 medlem af gruppen The Caravans. Han blev landskendt med kvartetten Teddy, Chano, Jan & John, som i mange år spillede trucker-countrymusik. Popgruppen blev dannet i 1970 i København og fik deres gennembrud på dansktoppen i 1971 med sangen "Ikke flere penge, fyret fra mit job" og året efter med "Har du knoklet som en djævel".

ang på værtshusene omkring Vesterbro i København. Kvartetten blev opløst i 1973 og Teddy Edelmann og Chano Tietze fortsatte som duo, men ophørte med samarbejdet omkring 1978. Ikke mindst er Teddy Edelmann kendt for sangen om "Himmelhunden", som i 1984 blev hans store personlige gennembrud.

Gennem flere år var sangen om manden, der vil have at vide om man må tage hunden ind i himlen blandt de mest spillede på Giro 413. Teddy Edelmann flyttede til Horsens, hvor han fortsatte med at optræde, bl.a. på diskoteker, hvor de unge syntes at "Himmelhunden" var et sejt nummer. I 1999 udkom hans opsamlings-cd "Teddy Edelmann - 40 år".

Teddy Edelmann er gift med finske Ritva, som han mødte under et job i Finland i 1962. Parret har sønnerne Mickey og Dennis. Gennem en årrække har han årligt optrådt i Tivolis Visevershus sammen med sin gamle kompagnon Chano Tietze, der sagde den professionelle karriere farvel i 1992 og blev ansat i Græsted-Gilleleje kommune.