---

Einar på 92 er blind, syg og bange: “Hvorfor kan jeg ikke komme på plejehjem?”
En gammel mand sidder i sin bolig i Ålsgårde og drømmer om at komme på plejehjem. Kommunen siger nej.




ÅLSGÅRDE: Einar Svend Flintrup er en stolt mand, det er tydeligt. Men desperationen over en trist situation og et kommunalt afslag på en plejehjemsplads får overtaget af og til under samtalen med Helsingør Dagblad. Så kommer gråden, og tårerne triller ud af de stort set blinde øjne og ned ad kinderne på den gamle mand i stolen i Ålsgårde-hjemmet.

– Jeg er så ulykkelig. Så dybt ulykkelig. Det er meget nedværdigende at være 92 år og blind og ikke kunne få hjælp. De mener, at jeg kan tage vare på mig selv. Det kan jeg ikke, siger han opgivende.

Einar Svend Flinstrup slår forsigtigt ud med armene i den blå badekåbe. Ud mod det store fjernsyn, som han ikke kan se, men kan høre lidt på i dagens løb.

– Den sidste del af synet er ved at forsvinde. Jeg kan kun se tåger. Det er ikke så godt. Jeg kan ikke andet end at lytte lidt fjernsyn. Så jeg sidder her som et i fængsel, forklarer Svend Einar Flintrup og fortsætter:

– Ensomheden er det værste. Der er min søn og min datter, men ellers har jeg slet ikke nogle at tale med. Jeg sidder bare her. Og så kan kommunens folk komme og made mig og tømme min spand, men det er ikke det, jeg gerne vil. Det er nedværdigende at leve på den måde.

Kules ned i støvet

Den 92-årige mand har pacemaker og andre helbredsproblemer.

Flintrup fortæller, at han ofte falder i hjemmet. Om natten vågner han og har svært ved at trække vejret og bliver angst for at blive kvalt.

– Jeg er bange. Det er jeg blevet. Jeg er meget urolig ved det hele. Jeg troede aldrig, at det skulle gå sådan. Men jeg må vel finde mig i det. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man skal kules ned, helt ned i støvet, og hvorfor man skal have med krabasken på denne her måde, siger Einar Svend Flintrup.

Han har arbejdet 40 år i Bikuben, blandt andet i Helsingør. Arbejdslivet er for længst overstået, men Flintrup drømmer om nogle gode år på et plejehjem, hvor der kunne være selskab og tryghed.

– Jeg sidder jo bare her med min egne tanker. Hvis jeg kom på plejehjem, kunne det være, at der var nogle at snakke med. Kommunen siger, at de kan køre mig ud på et dagcenter. Men jeg får det dårligt, hvis jeg skal ud på den måde. Jeg har problemer med hjertet og med tissetøjet og så videre, siger han.

Du kan være alene

I afslaget fra kommunen til Einar Svend Flintrup stod der:

“Boligudvalget i Forebyggelse og Visitation vurderer, at du ikke opfylder kriterierne for at komme i betragtning plejebolig.

Kriterierne lyder: Borgeren har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Borgeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud eller aflastning. Borgeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet. Borgeren kan ikke være alene mellem leverandørens besøg.

Begrundelse: Vi vurderer at du ikke har et omfattende plejebehov, der kræver hjælpeforanstaltninger, ofte på skiftende tidspunkter på døgnet, og som ikke kan tilbydes i en almindelig bolig.

Du kan være alene mellem plejepersonalets besøg og du er i stand til at betjene et nødkald. Du vil kunne tilbydes yderligere hjælp, og du kan tilbydes dagcenter.”

»Opdatering den 16. januar klokken 14: Helsingør Kommune vil nu efter nye oplysninger genbehandle Einar Flinstrups sag, så han kan ende på plejehjem. LÆS MERE HER



https://www.helsi...-plejehjem