Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Støttegruppe vil hjælpe udvist familie

Oprettet af M55 d. 10-11-2013 11:34
#27

Nu siger syvårige Im farvel til Danmark

www.thai-dk.dk/uploads/193ee.jpg

I dag klokken 10. 55 satte syvårige Im Nielsen og hendes mor sig på et fly i Aalborg Lufthavn. Herfra flyver de til København og omkring kl. 14 flyver de videre mod Thailand.

I den nordjyske lufthavn havde en lille flok på ca. 10 mennesker mødtes for at tage afsked med den lille familie.


- Stemningen er rimelig god, forløbig er der ingen gråd. Vi har den der afklarethed, nu er det det, der skal ske. Så må vores lovgivere gøre det, de skal gøre, siger Anders Christiansen til tv2.dk. Hans søn går i klasse med Im. Anders Christiansen er en af hovedkræfterne bag en fakkeltogsdemonstration mod udvisningen og han er i dag taget med i lufthavnen for at tage afsked.

Forståelse i lufthavnen
Han fortsætter med at fortælle, at alle i lufthavnen er søde og tager hensyn til familiens situation.
- SAS har udvist stor service. De har taget sig af deres bagage og også ladet overvægten i kufferten slippe. Der er forståelse fra alle steder, siger Anders Christiansen. Ingen af Ims klassekammerater er dog mødt op i lufthavnen. Det har forældrene besluttet. Børnene sagde farvel til Im under gårsdagens fakkeloptog.

Ims mor Suthidas mand Johnny Nielsen døde af kræft i 2012 og 11. oktober valgte retten i Hjørring at opretholde Udlændingestyrelsen udvisning af mor og datter, fordi man mener, de har størst tilknytning til Thailland.

Fakkeloptog
I går gik borgere fra Aabybro på gaden i et fakkeloptog for at protestere mod udvisningen af den lille familie. Fakkeloptoget mødte stor opbakning, bl.a. fra den tidligere socialdemokratiske skatteminister Ole Stavad.

Den sidste aften i Aabybro tilbragte Im og Suthida sammen med den nærmeste svigerfamilie. Og her søndag morgen vågnede alle op til et håb om, at justitsminister Morten Bødskov i den 11. time har fundet en løsning, så familien ikke behøver rejse. Men det er ikke sket.

- Her til morgen havde vi et håb om, at justitsministeren ville sige, de ikke behøver rejse. Men det var nok et naivt håb, siger Anders Christiansen til tv2.dk.

Derfor tager han ud i Aalborg Lufthavn for at tage afsked med Im og hendes mor.
- Mange har vist interesse for at dukke op i lufthavnen, lidt på samme måde, som fakkeloptoget. At vise en stiltiende afmagt, siger Anders Christiansen og tilføjer, at det socialdemokratiske Folketingsmedlem Bjarne Laustsen vil møde familien i Københavns Lufthavn, inden de flyver videre til Thailand.

De sidste øjeblikke i Aabybro tilbragte Im og hendes mor på kirkegården for at tage afsked med Suthidas afdøde mand Johnny Nielsen.

http://nyhederne....il-danmark

Redigeret af M55 d. 10-11-2013 11:35