Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Turen går til Chiang Mai og Nordthailand

Oprettet af eneber d. 28-02-2013 02:42
#11

Oplevelser i Chiang Mais omegn

Flyv som en abe i Nordthailands jungle

Der er skovture med picnickurv og tæpper, og så er der udflugten ud i junglen, hvor du firer dig ad reb ned igennem regnskovens tætte vildnis. Flight of the Gibbon er for de eventyrlystne, der gerne vil udfordre sig selv og samtidig komme helt tæt på den frugtbare natur. Mere end tre km reb er spændt ud mellem gamle, højtragende træer, og mens du glider af sted i karabiner, hviner du af fryd over, at en skovtur kan være både vovet og indtagende på samme tid. Det er et professionelt set-up og en udflugt, som hele familien kan deltage i. Og så kan det afprøves på en dagstur fra Chiang Mai.

Flight of the Gibbon
Telefon: +66 089 970 5511
Hjemmeside: Flight of the Gibbon
Åbningstider: Bestil tid online på hjemmesiden. Bureauet sørger for afhentning på dit hotel i Chiang Mai.


Redigeret af ADM d. 31-08-2020 10:42