Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Turen går til Chiang Mai og Nordthailand

Oprettet af eneber d. 06-02-2013 06:14
#7

Seværdigheder i Chiang Mai

Chiang Mai Thai Cookery School – Lær kokkekunst i Chiang Mai

Føj nye kompetencer til cv’et og lær at lave en Tom Kha Gai, suppe med blandt andet citrongræs, limeblade, ingefær, chili, kokos og kylling, bedre end thai-restauranterne i din hjemby. Ingredienserne er tilgængelige på vores breddegrader. Maden er sund, spiselig med øjnene og ganske vanedannende. Og Chiang Mai byder på flere kokkeskoler end noget andet sted i Thailand. Priserne er også blandt de laveste, og kurser findes for både begyndere og erfarne kokke, der vil være med til at handle på markedet eller lære kunsten at udskære grøntsager.



Chiang Mai Thai Cookery School
Adresse: 47/2 Thanon Moon Muang, over for Tha Phae port (Kontor – undervisningen foregår lidt uden for Chiang Mai, nær Doi Saket) , Chiang Mai
Telefon: +66 053 206 388
Transport: Gå til kokkeskolen eller tag en songthaew – alternativt en tuk tuk. Prisen for indenbysruter bør ikke overstige 100 baht.
Hjemmeside: Chiang Mai Thai Cookery School
Åbningstider: Dagligt fra kl. 8.30-18.30

Se stort kort