Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Turen går til Chiang Mai og Nordthailand

Oprettet af eneber d. 30-01-2013 06:20
#6

Seværdigheder i Chiang Mai

Vandretur og massage i Chiang Mais gamle bydel

Noget af det allerbedste ved Chiang Mai er så afgjort, at byen kan udforskes til fods. Og det er sjovt at fare lidt vild undervejs – bare rolig, alle veje fører ud på en af de store veje, som omkranser den gamle bydel, og fordi der går en voldgrav omkring, er man sjældent helt fortabt. Faktisk bør du kombinere en tur på fodsålerne rundt blandt templer, gæstehuse, gadekøkkener, gamle beboelsesejendomme og små smarte caféer med et massagestop undervejs. Bare vælg, når du ser et sted, og du er ved at være mør. Der er med garanti et massagested lige i nærheden; visse steder står massagestolene ude på gaden. Begynd evt. ved Wat Phra Singh (se ovenfor) og zig-zag så din vej hen mod Tha Phae-porten mod øst. Og start tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, så du ikke dehydrerer inden første pit stop.

Vandretur i Chiang Mais gamle bydel
Adresse: Thanon Samlan, ved Pratu Suan Dok i den vestlige ende af Thanon Ratchadamnoen, Chiang Mai
Se stort kort