Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Turen går til Chiang Mai og Nordthailand

Oprettet af eneber d. 05-01-2013 03:06
#2

Seværdigheder i Chiang Mai

Wat Phra Singh – Templet, du skal se i Chiang Mai



Kan man tale om et perfekt eksempel på Lanna-byggestil, så kandiderer Phra Singh: Templet er bygget i træ og beklædt med bladguld og spejlmosaikker, og tagene går næsten i ét med jorden, mens tagryggen bevæger sig i lag af teaktræ som en bølge mod jorden. ”Løvebuddhaens tempel” er formentlig det største i byen, og skal man bare se et eneste af Chiang Mais mange templer, så tag her forbi. Wat Phra Singh er udgangspunkt for stor festivitas og mylder omkring Songkran, når byens maskot, Phra Singh, skal bades. Omkring helligdommen stråler nogle af byens flotteste eksempler på farverige vægmalerier, der blandt andet beskriver 1800-tallets dagligdag i Chiang Mai.

Wat Phra Singh
Adresse: Thanon Samlan, ved Pratu Suan Dok i den vestlige ende af Thanon Ratchadamnoen, Chiang Mai
Transport: Gå eller hop på en (rød) songthaew til Wat Phra Singh
Åbningstider: Fra solopgang til solnedgang.

Se stort kort

Redigeret af eneber d. 05-01-2013 03:08