Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Krabi

Oprettet af eneber d. 02-10-2012 01:17
#9

Oplevelser på Krabi

Tigergrottens Tempel – Den bedste udsigt i Krabi

Der er noget meget tilfredsstillende over at komme til tops på klippemassivet, som huser det velbesøgte tempel Wat Tham Sua eller Tigergrottens Tempel. For ikke bare er det en fysisk udfordring at forcere de mere end 1.200 trin op til toppen af det 300 meter høje bjerg. Udsigten fra toppen er den bedste i hele Krabi omegn. Oven i købet får det overdådigt smukke landskab selskab af en enorm Buddha-figur i guldmaling, der udsmykker forgrunden med et åndeligt skær.

Tiger Cave Temple
Adresse: Cirka 10 km nordøst for Krabi By.
Transport: Tag en lokaltaxa, songthaew, fra Krabi By og medbring godt med vand til den timelange vandring mod toppen. Husk desuden passende påklædning, dvs. ingen shorts og bare skuldre.