Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Sådan prutter du på ferien

Oprettet af bamsen d. 02-04-2009 15:02
#1

http://ekstrablad...149116.ece

Vi danskere er ikke altid så vilde med at forhandle priser, fordi vi ikke er opdraget til det. Her får du gode råd til den bedste handel på markederne i Thailand

12:39 - 02. apr. 2009 | Jesper Peter Cornelius

Det er ikke altid lige nemt at vide, hvordan man gebærder sig,
når man gerne vil have den bedste pris på den fedeste t-shirt
på de farvestrålende thailandske markeder.
Men med denne guide bliver du hjulpet godt på vej af en erfaren 'handler'.

1. Det ALLERFØRSTE du skal lægge mærke til er, hvor mange mennesker,
der ser ud til at være ude i samme ærinde, som dig selv.
Denne observation danner baggrund for det samlede aktivitets-niveau,
og dermed om sælgerne vil være sultne – og dermed mere medgørlige – eller ikke.

2. Shop around. Se på de samme varer flere steder. Check prisen og sammenlign.
Prisen på den samme vare kan variere enormt. Det er også et godt 'prutte-argument'

3. Vær altid venlig og smilende – men bestemt. Du sparer en masse tid her. Sælgerne kan godt lide, at der bliver lavet sjov. Det hedder 'sanuk' på thai.

Og de kan godt lide, at man ved, hvad man vil. Så bliver prisdiskussionen så meget kortere.
Hvis sælger ikke vil være med på dit tilbud – så gå. Og iagttag reaktionen.

4. Om prisen vil der altid være tale om et kompromis.
Sælger vil gerne sælge, og du vil -måske -købe. Så overvej,
hvor gerne du vil have tingen med hjem. For uanset hvad,
så bliver der tale om et kompromis, medmindre du accepterer hans udgangspris.
5. Man kan mange gange presse prisen ned med 50% - og alligevel få varen.
Pas dog på med at presse for hårdt – en af mine tyske venner blev MEGET
upopulær på grund af sin insisteren på nogle få baht.

Så lad være med at skabe ravage for et par kroner.
Det er bedre, at kompromis’et bliver indgået under fredelige omstændigheder,
og at begge parter føler sig godt tilpas med handelen.

6. Man kan ofte få mængderabat. F.eks koster en DVD med en ny film ca. 100 baht.
Ved fem stk. bliver prisen 400 baht. Spørg først: 'Og hvis jeg køber mange'?

Det er i øvrigt ulovligt at købe DVD’er med film med hjem. Men de er der. Overalt.

7. Man kan godt bytte sine varer. For eksempel, hvis størrelsen er forkert.
Men man får ikke sine penge igen. Og man skal være hurtig.
Dagen efter købet er godt nok, hvis sælger skal kunne huske én.

8. Hold dine løfter. Hvis man lover at komme tilbage –
så gør det. Dette overrasker altid sælgeren positivt –
og dermed er grundlaget skabt for en god handel.

9.Det er ikke muligt at 'prutte' om prisen på alle markeder i Thailand.
Hvis man forsøger alligevel, kan man nemt komme til at fornærme nogen.
Se dig for – hvad gør de andre?

Har du andre gode prutteråd, så del dem med os:

pruttebamsen