Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Mange har glemt den 9. april

Oprettet af aaby d. 10-04-2010 08:50
#5

yindee skrev:
Aldrig mere en 9. april. Sådan lyder en dansk talemåde, men ifølge en rundspørge, som Rambøll Analyse har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten, ved kun godt hver anden dansker, at Danmark på denne dag i 1940 blev besat af tyske tropper.

Blandt 18-25-årige ved kun 17 procent, hvad der skete den 9. april.

Professor på Københavns Universitet Ditlev Tamm er forarget over rundspørgens resultat.

- Det er en katastrofe for det danske skolevæsen. Hvis vi ikke længere har begivenheder, som vi er fælles om at mindes, er der mange ting, vi ikke kan tale sammen om længere. Det er hele grundlaget for det folkelige fællesskab, siger professoren.

Også undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er kritisk og mener, at det er uværdigt over for dem, der oplevede den tid, at alle ikke kender datoen den 9. april, når de forlader folkeskolen.

I dag er besættelsestiden obligatorisk stof i folkeskolen, men ikke på gymnasierne. Casper Døssing, der er formand for historielærerne i gymnasiet, ser det ikke som et problem, så længe eleverne lærer om nazismen.
se her http://ekstrablad...326614.ece


Først: Den 9. april er min bryllupsdag- første ægteskab, så jeg glemmer den ikke, dagen altså.

Men så tilbage til den rigtige 9. april.

Der er jo en generel forfladigelse af kulturen over alt i verden, TV serie, idiotiske TV programmer om alverdens ting uden nogen form for forbindelse til vores kultur og til vores historie.

Og der er generelt en katastrofal mangel på engagement i det lokale samfund. Demokrati er noget med at gå hen at stemme, hvis ikke det regner. Noget med at når man stemmer så sker det ud fra det som er aller nærmest. Flygtningen der fik en cykel fra bistand, væk med ham, frem med Dansk Folkeparti, osv.

Når et parti skal vælge ny formand/ kvinde skal det være en som gør sig på TV, en som kan sælge billetter, fordi vælgerne er luddovne og halvdumme. De kan oftest kun forholde sig til et ansigt på en skærm. Skal de sætte sig ind i et partiprogram, bliver det hele bare alt for meget. :P

Nej lad os få en bajer til, eller dagens flaske rødvin, skål, så kan vi komme videre.

Fagforeninger, folk vælger fagforening ud fra priser uden at skele til hvad fagforeningen står for. 200 kr. eller mindre kan få folk til at flytte fagforening, chancen for at spare endnu mere kan få folk til at droppe ud af fagforeninger totalt.

Jeg har fra da jeg boede i DK set, at det eneste som for alvor kan bringe folk ud af deres buske, udestuer, ud af den nyeste bil der blev købt for at redde ægteskabet som ellers haltede, eller var det en ny fladskærm som skulle redde sammenholdet i familien :-(... det eneste som kan få eller kunne få folk op på barrikaderne, er hospitalslukninger, skolelukninger, og lignende.

Nu kommer det så frem at det er forfærdeligt at så få ved hvad den 9. april var for noget.

Den kan vi da godt lige tage op. Hitler og de tyske industrier kom og bankede på. Og krigsskibe og lignende var sendt væk af Stauning (hvor mange ved hvem han var?) :-(

Bønderne glædede sig over at priserne på deres varer gik op, nu kunne de få endnu bedre råd til at købe nye uniformer og spader som de kunne sætte over skulderen så de kunne marchere som de havde gjort i 30erne, Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne var VILDE med Hitler. de elskede ham. Folk som i Danmark skrev eller udtalte sig mod Nazismen røg ofte i spjældet.

Det danske politi som i Matador serien elskede kommunister og hjalp dem med at flygte, havde i årevis registreret kommunister og lignende, så de kunne ryge i spjældet, og senere sendes i koncentrationslejr.

Jeg arbejdede med en fyr på Ceres bryggerierne i Århus, han mistede en storetå på en fabrik i Tyskland under krigen. Min egen elskede moster blev af det socialdemokratiske socialvæsen i Århus tvunget til at rejse til Tyskland under krigen, som ham der mistede sin storetå. Hvis de og tusinder af andre ikke gjorde det, ville de miste socialhjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse.

Se det er d e t det også handler om.

I dag har danskere deres historie fra Matador serien. Det er oplagt forkert at hænge sig i, om man kan huske en enkelt dag, den 9. april, specielt hvis man ikke kender resten af den danske historie.

Lidt mere: Det var ulovligt for danskere at deltage i borgerkrige i udlandet. Mange danskere tog til Spanien for at hjælpe den demokratiske regering mod fascisten Franco. Da de kom hjem, hvis de overlevede, røg de i spjældet. De tusindvis af danskere som tog til Finland for at hjælpe fascisten Mannerheim mod de røde i den såkaldte Vinterkrig, røg modsat de spaniensfrivillige ikke i spjældet da de kom hjem, men blev modtaget som helte.

Igen. I alt det er den 9. april ingenting.

For nogle år siden kom det frem at store danske entreprenørvirksomheder beskæftigede krigsfanger i de Baltiske lande under krigen. Osv. osv. Ja men jeg kunne skrive 5000 sider om det her :-(

Det er den slags, vi skal vide, den slags vi skal lære af.

Det var bare det, jeg ville sige.

Redigeret af aaby d. 10-04-2010 08:59