Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hvorfor er polygami kun for mænd?

Oprettet af yindee d. 01-02-2010 04:13
#1

modig kvinde jeg syntes hun gør det rigtige frem i lyset med det og få så afskaffet det flerkoneri



www.yindee.dk/foto 2/Polyga.jpg
Polygami eksisterer i en række muslimske samfund, blandt andet Malaysia.
'


En saudiarabisk kvindelig journalist har fået sindene til at koge i Mellemøsten med et rødglødende spørgsmål.



Beirut

Den saudiarabiske journalist Nadine al-Budair har fået de mellemøstlige sind i kog. I en kommentar i den egyptiske avis Al-Masri Al-Yawm under overskriften "Mig og mine fire ægtemænd" rejste hun spørgsmålet, hvorfor polygami kun er for muslimske mænd – og ikke kvinder?

Artiklen har delt læserne i to – dem, der fordømmer hende og dem, der forsvarer hende og siger, at hendes hensigt var at skabe opmærksomhed på diskriminationen mod kvinder i den muslimske verden.
Alvor og satire

"Tillad mig at gifte mig med fire (mænd), eller fem eller ni, hvis det er muligt. Lad mig overgå jer (mænd), og vælge dem ud fra mine vildeste fantasier. Jeg vil vælge (mænd) med forskellige former og størrelser; en rødhåret og en mørkhåret; en høj og en lav. Jeg vil vælge mænd fra forskellige sekter, religioner, nationaliteter og etnicitet, og jeg lover at skabe perfekt harmoni mellem dem alle. De vil aldrig skændes, for (trods alt) har de en kone til fælles," skrev hun bl.a. i sit indlæg i avisen, hvor der ikke var tvivl om, at der var en stor del satire ind mellem linjerne.
"Satans sekretær"

Et medlem af det religiøse råd i Saudi Arabien, Sheik Abdallah Al-Muni, har kaldt Al-Budair for en synder, ligesom andre har beskrevet hende som Satans sekretær. Sheiken har opfordret til, at hun bliver retsforfulgt for at komme med udtalelser i strid med Koranen.

Også saudiarabiske kvinder har langet ud efter Al-Budair og har slået fast, at ingen kvinder ønsker, at polygami også skal tillades kvinder. Omvendt har nogle taget hende i forsvar;

"Nadine er ikke den første kvinde, der modsætter sig polygami og er ikke den første, der opfordrer til at mindske det eller forbyde det. Så hvorfor har hendes artikel skabt så stort oprør? Fordi hun har bedt om at blive ligestillet mændene," skrev klummeskriveren Aziza Al-Muni i den saudiarabiske avis ’Okaz.

kilde http://jp.dk/udla...964288.ece