Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Flyv til spotpris

Oprettet af yindee d. 13-01-2010 06:16
#1

Det er lavsæson, og derfor er priserne på flybilletter i bund. Se hvor billigt du kan flyve rundt i hele verden


Hvis du er ved at fryse til is herhjemme, så var det måske en god idé at fyre noget CO2 af og flyve til varmere himmelstrøg. For eksempel til ørkenstaten Dubai, hvor du har mulighed for at se det mere end 800 meter høje Kalif-tårn.

Det koster kun 2259 kroner tur retur.

Og vil du blive i Europa, så er der masser af muligheder for at rejse til under 500 kroner: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Milano, Oslo, Paris, Prag, Rom og Stockholm.

Overkapacitet
– Vi er midt i lavsæsonen, og flyselskaberne har svært ved at fylde flyene. Og når der er overkapacitet, så ryger billetprisen ned. På mange af flyene tjener selskaberne slet ikke penge på billetterne. De minimerer blot tabet, siger Ole Kirchert Christensen, direktør i Travelbroker Nordic.

Han har for Ekstra Bladet Ferie og med hjælp fra søgemaskinen Travelmarket.dk fundet 10 europæiske byer med flybilletter til under 500 kroner og 10 oversøiske destinationer til under 5000 kroner.

– Man kan godt regne med, at priserne holder til udgangen af marts, siger han.

Thailand dyr
Han garanterer også, at billetterne eksisterer til prisen.

– Og hvis ikke man kan få fat i de billigste billetter på lige præcis den dato, hvor det passer, så siger det alligevel noget om prisniveauet. Hvis de billigste billetter koster 400 kroner på en dato, så koster de måske 500 kroner på en anden, siger han.

På de oversøiske destinationer er priserne billigst der, hvor det også er vinter nu. For eksempel New York. Der hvor solen skinner og det er varme – Dubai undtaget – er det dyrere.

– De billigste billetter til Thailand koster omkring 5000 kroner, og selvom det måske ikke lyder af meget, så har prisen været helt nede på 3500 kroner, siger Ole Kirchert Christensen.

kilde http://ekstrablad...280735.ece