Se emne

Hvem er her? 2 gæst(er)
 Udskriv emne
Danmark dejligt eller ???
nej
Skrevet d. 28-11-2018 13:03
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 179
Tilmeldt: 21.12.12
 Status: Offline

tak peter for oploadThumb

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Je suis Charlie
Skrevet d. 30-11-2018 22:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 545
Tilmeldt: 14.01.15
 Status: Offline

ATP-direktør Christian Hyldahl siger op efter afsløringer om Nordea-fortid
Kontroversielle udbyttehandler i fortiden tvinger topchefen for danskernes fælles pensions selskab til at gå.

læs mere her https://www.dr.dk...dea-fortid





www.thai-dk.dk/uploads/atp832_n.jpg

Det her er så ABSURD!

Christian Hyldahl på billedet er topchef i pensionselskabet ATP. Han har nu valgt at sige sin stilling op.

Det gør han efter, at det er kommet frem i medierne, at han som bank-ansat i Nordea hjalp banditter med at lænse den schweiziske statskasse for udbytteskat.

Alligevel får han knap 7 millioner kroner i gyldent håndtryk med sig. Det er mere end hvad en SOSU tjener på 20 års hårdt arbejde!

Og for at gøre det endnu værre kommer de 7 millioner kroner fra ATP's kasse. Det vil sige vores penge!

Alle lønmodtagere og folk på overførselsindkomst i Danmark betaler til ATP. Det er et lovkrav. Det har skabt Danmarks største pengetank, som skulle bruges til lidt ekstra pension oven i folkepensionen, men nu bliver de brugt til udbetaling af fede løn-bonusser på chefgangen.

Hvem kender i, som selv siger sit job op og alligevel får en kæmpe pose penge med sig? Os almindelige mennesker belønnes med tre ugers karantæne i A-kassen, hvis vi selv siger vores job op. Men er du del af finans-eliten, er det helt andre forhold. Der er det åbenbart ligesom at vinde i Lotto, hvis du selv siger dit job op.

Det er fandme tyveri ved højlys dag!

Eliten håber at vi glemmer det her, når forargelsen har lagt sig og medierne ikke længere skriver om det.

Men vi må ikke lade de her sager gå i glemmebogen. Vi skal huske dem, når vi snart skal stemmes til Folketingsvalget. Der SKAL simpelthen ryddes op i den rådne finanssektor og lægges et loft på de vanvigtige løn forhold i toppen af samfundet. Det kan simpelthen ikke forsætte.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
reve
Skrevet d. 04-12-2018 16:17
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 181
Tilmeldt: 19.02.13
 Status: Offline

et godt råd til de kommende folkepensionister danse ølkrus

SE stort Foto her: https://www.thai-...7024_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/dk283597697024_n.jpg
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
jsh71
Skrevet d. 04-12-2018 16:41

Bruger

Antal indlæg: 1842
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

reve skrev:
et godt råd til de kommende folkepensionister danse ølkrus

SE stort Foto her: https://www.thai-...7024_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/dk283597697024_n.jpg



Ja og det værste ved det, det er ikke engang løgn.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alenejensen
Skrevet d. 09-12-2018 12:33
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 39
Tilmeldt: 25.06.12
 Status: Offline

langt om længe kom Bette Lars til fornuft


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alenejensen
Skrevet d. 10-12-2018 18:02
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 39
Tilmeldt: 25.06.12
 Status: Offline

her er svaret på om Bette Lars kom til fornuft


VIDEO Falsk Lars Løkke lover kæmpe bonus til alle danskere
Kunstig intelligens har sat gang i et våbenkapløb indenfor fake news - nu spiller statsministeren en ufrivillig hovedrolle.

“Man tror ikke sine egne øjne”.

Sådan lyder en fast vending, hvis man har set noget, der næsten er for godt til at være sandt.

Men i fremtiden er spørgsmålet nærmere, om man overhovedet kan tro på noget som helst, ens øjne ser.

e nu videoen øverst i artiklen. Der sidder Lars Løkke sørme og lover lønstigninger på 50 procent til offentligt ansatte og gratis slik til alle børn. Næppe noget statsministeren i virkeligheden har tænkt sig at gå til valg på til næste år.

Men ikke desto mindre, er det det han gør - altså den falske Lars Løkke, som har fået sit ansigt “stjålet” af So ein Ding-vært Nikolaj Sonne.
læs mere her https://www.dr.dk...e-danskere








Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Je suis Charlie
Skrevet d. 12-12-2018 11:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 545
Tilmeldt: 14.01.15
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/Udklipllfonden.JPG


Efter at have skjult indtægter fra salg af konsulentydelser bliver Løkkefonden nu tvunget til at redegøre for sine pengestrømme.

Erhvervsstyrelsen kræver svar på en række spørgsmål om økonomien bag statsminister Lars Løkke Rasmussens velgørenhedsprojekt. For der kan rejses spørgsmål ved, om fonden i virkeligheden driver erhverv.

Det skrev styrelsen 5. december til Løkkefonden i et brev, som B.T. har fået aktindsigt i.

læs mere her https://www.bt.dk...gestroemme


Se brevet: Løkkefonden afkræves svar om pengestrømme

www.thai-dk.dk/uploads/22507439-brev-til-fonden.jpg

se stort foto herhttps://www.thai-...fonden.jpg
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Elmer55
Skrevet d. 19-12-2018 15:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 96
Tilmeldt: 19.11.15
 Status: Offline

Du må godt synge med her, på siden er vi nemlig ikke racister






En underviser på CBS følte sig krænket over, at der på et møde blev sunget ”Den danske sang er en ung blond pige”.

Hun fik en undskyldning, og nu synges sangen næppe på instituttet igen. Da Kai Hoffmann og Carl Nielsens ”Den danske sang er en ung blond pige” blev sunget som morgensang i forbindelse med et internt møde på CBS, Handelshøjskolen i København, følte en kvindelig, brun forsker sig krænket og ikke-inkluderet.

læs mere her: https://www.krist...koebenhavn


Chokeret Lars Løkke: 'Det kan simpelthen ikke være rigtigt'

hvis der fremover ikke kan synges efter højskolesangbogen (herunder nr. 162) på CBS'.

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, melder på Facebook helt klart ud om sin holdning til den sag fra CBS, som Kristeligt Dagblad omtalte tirsdag aften.

læs mere her: https://ekstrabla...gt/7445005
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
Skrevet d. 28-12-2018 15:51
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 894
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Pæne borgere i respektable job som revisor og advokat er en uvurderlig hjælp for bagmændene for prostitution og kvindehandel, når de skal vaske millioner af sorte kroner hvide og undgå afsløring af politi og skattemyndigheder.

Det afslører dokumentarprogrammet Prostitutionens Bagmænd, som er produceret af den tidligere Cavlingprisvinder Christian Andersen.

Med skjult kamera og under dække af selv at ville købe og drive et bordel, har udsendelsens journalister siden sommeren 2007 infiltreret det københavnske prostitutionsmiljø og opsøgt flere bagmænd og deres rådgivere.

Blandt dem, der afsløres i programmet, er en navngiven revisor, som ved siden af sin revisorvirksomhed og et regnskabsjob i en offentlig virksomhed siden 1998 har hjulpet adskillige københavnske bordelejere med at fikse regnskaberne og hvidvaske sorte penge, så myndighederne ikke får mistanke om noget ulovligt.

Også en navngiven advokat afsløres af programmets skjulte kamera: Den pågældende giver i udsendelsen råd om, hvordan man ved hjælp af bl.a. fiktive lånebeviser kan hvidvaske indtjeningen fra den ulovlige bordelvirksomhed. Advokaten tilbyder også at lave det nødvendige papirarbejde for 20.000 kr. - sort.

kilde http://tvtid.tv2....54150.html


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alenejensen
Skrevet d. 01-01-2019 16:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 39
Tilmeldt: 25.06.12
 Status: Offline

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ATM
Skrevet d. 02-01-2019 12:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 138
Tilmeldt: 23.09.10
 Status: Offline



Læs hele statsministerens nytårstale

Godaften.


I dag har vi taget fat på et nyt år, som umiddelbart tegner lyst. Det går godt i Danmark. Så det kunne være fristende for mig at fortælle om de seneste års fremgang - der skal jo være folketingsvalg i år...

Beskæftigelsen er højere end nogensinde. Måned for måned kommer flere i job. Færre er på kontanthjælp og dagpenge. Antallet på offentlig forsørgelse er det laveste i mere end tredive år. Mange unge tager en uddannelse. Flere syge overlever kræft. Og en dag som i dag med god blæst dækker vindmøller hele vores elforbrug. Aldrig har så mange haft så rige muligheder. Ude i verden sker der også fremskridt: Færre sulter. Færre børn dør som små. Flere kommer i skole. Så jeg kunne let holde en hip-hip-hurra tale om, hvor fantastisk det går. Det er jeg sådan set godt i gang med. Men lad mig stoppe her.

For der er noget andet, som er vigtigt at få sagt. Bekymringer, jeg har. Og som jeg tror, mange af jer deler. Jeg vil ikke kun pudse medaljens forside. Jeg vil også se bagsiden. For sådan er verden. Ikke kun blank og glat. Men også foruroligende og mærket af historien.

Min bedstefars livssyn var præget af Første Verdenskrig. Af de dybe sår, som krigen gav Europa. Min mor var barn under Anden Verdenskrig. Hun var bornholmer – otte år gammel, da Nexø blev bombet, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. Bragene fra de faldende bomber, ruinerne, angsten. Det fulgte hende gennem hele livet.

Jeg er selv vokset op med den kolde krig. Jeg har besøgt dissidenter bag jerntæppet. Været vidne til Tysklands genforening. I år – i 2019 – er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Og håbet om frihed blev tændt i hele Europa. Det er det historiske bagtæppe. Men i disse år er det, som om tæppet bliver trevlet op.

Den fredelige verden, vi drømte om, er i opbrud. Øjebliksbilledet er flimrende og porøst. Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen. Ønsket om fred. Håbet om demokrati. Menneskerettighederne. Viljen til samarbejde. Internationale fællesskaber, der forpligter og beskytter. Bygget på ordentlighed. Skabt med verdenskrigene i frisk erindring.

Kan vi regne med, at den ordentlighed og den forpligtelse holder, når færre husker historien – som andet end netop historie? Det er jeg – desværre – ikke helt sikker på.

Det bekymrer mig, når Rusland vil knægte friheden i lande, som fik deres frihed med murens fald. Det bekymrer mig, når USA er sig selv nok. Træder tilbage fra sine internationale forpligtelser og forlader klimaaftalen fra Paris.

Det bekymrer mig, når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle.

Og det bekymrer mig, når Storbritannien forlader det EU, som har sikret fred og økonomisk fremgang i mere end 50 år. Det kan virke fristende at lukke af for en besværlig omverden. Vende ryggen til. Have nok i sig selv. Men er det nu så let? Verden forsvinder jo ikke.

Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde.

Vores velstand kommer fra handel med andre lande. Vores udvikling næres af udsyn. Vi bliver ikke mindre af at samarbejde med andre, vi bliver større.

Danmark er et lille land. Men vi er sammen om at udleve en stor idé: Et åbent, rigt samfund, hvor velstand og bæredygtighed går hånd i hånd. Hvor få har for meget og færre for lidt.

Det skal vi ikke gå og putte med.

Vi har meget at tilbyde verden. Og vi er – som et lille land i en stor verden – dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN.

De problemer, der angår hele verden. Dem må og skal vi løse sammen. Migration. Kriminalitet. Miljø. Sikkerhed. Terror.

Kort før jul blev to unge kvinder brutalt myrdet under en ferie i Marokko. Danske Louisa Vesterager Jespersen blev kun 24 år. Norske Maren Ueland blev 28 år. Vores bange anelser er blevet bekræftet. De to uskyldige, forsvarsløse kvinder er ofre for feje, islamistiske terrorister. Mine tanker og min medfølelse er hos de unge kvinders familier. Hvad de må gennemgå, har jeg slet ikke ord for.

Vi reagerer alle med forfærdelse. Afsky. Og sorg. Men vi må også reagere ved at stå sammen om det, vi tror på. Menneskers frihed og ligeværd. Vi skal kæmpe for vores værdier. På tværs af politisk ståsted. Og på tværs af landegrænser.

Det er ikke alene gjort med hård retspolitik, politi og grænsekontrol. Det kræver også tættere europæisk samarbejde, udviklingsbistand, diplomati og øgede investeringer i vores fælles forsvar. Vi skal stå sammen om vores frie samfund.

Vi skal også stå sammen om at løse klimaforandringerne. Det er en af vores største udfordringer overhovedet – som samfund, som generation, som verden. Meldingerne er dystre. Tørke. Storme. Isen smelter. For hver rapport fra eksperterne, bliver billedet malet sortere. Det er snart sidste udkald. Det budskab kan man tage ned på to måder. Man kan vælge magtesløsheden. Eller man kan vælge modet og håbet.

I 1980’erne var hullet i ozonlaget den største trussel mod livet på jorden. Men i sidste øjeblik stod verden sammen. Og forbød de farlige gasser i spraydåser og køleskabe. Det er nu, vi skal udvise samme handlekraft mod klimaforandringer.

En verden i opbrud – hvor efterlader det Danmark? Jeg er barn af velfærdssamfundet. Blev student som den første i familien. Ligesom mange andre af min generation. Jeg er vokset op i et Danmark med en stærk samhørighed. Et land uden store skel mellem rig og fattig. Et fællesskab, hvor afstanden aldrig blev større end, at kassedamen fra supermarkedet og direktøren for det hele kunne mødes i svømmehallen eller til forældremødet. Danmark bliver tit fremhævet som et modsvar til den splittelse, man ser andre steder.

I USA stiger forskellen mellem de rige og de fattige. I Storbritannien skaber Brexit kaos. I Frankrig går de gule veste på boulevarderne i protest mod ringere levevilkår. Set på den baggrund er Danmark et harmonisk land. Men selvros kan man ikke bruge til meget. Den varmer måske i øjeblikket. Men den spærrer for selvindsigt. Vi må være ærlige. De tendenser, der er ude i verden – hvor det store fællesskab slår revner. De er også herhjemme hos os. Hvis for mange føler sig udenfor. Eller holder sig uden for. Så bliver der slået skår i harmonien.

Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og Ibrahim kom ind i klassen efter sommerferien. Som den første og eneste med udenlandsk baggrund.

Da jeg gik i gymnasiet, var der i hele Danmark omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. I dag er der tæt på en halv million. På én generation er vores land forandret. Er det et problem? Det er det jo i den forstand, at vi har udfordringer, som vi ikke ville have, hvis vi stadig var en ensartet befolkning. Rundet af samme muld. Flasket op med de samme værdier. Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.

Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.

Med det positive udgangspunkt, at rigtig mange med udenlandsk baggrund arbejder. Betaler deres skat. Opdrager deres børn til demokratiske borgere. Til at tage en uddannelse. Det er forsiden af medaljen. Bagsiden er de unge, som ikke må gifte sig med den, de elsker. Kvinder, der regnes for mindre værd end mænd. For mange, der klumper sig sammen i parallelsamfund. Når vi ønsker, at Danmark fortsat er et harmonisk land. Så skal vi ikke lukke flere ind, end vi kan rumme. Og vi skal stille krav til alle, der er her.

Når Danmark er et tilvalg, kan vi godt forlange, at man virkelig vælger det til. Sætter verdslige love over religiøse. For sådan gør vi her til lands.

Når vi vil bevare Danmark som et frit land. Så må vi sige klart fra over for dem, der begrænser andres frihed. Sådan hænger det sammen for mig. Vi må tage fat om problemernes rod. Derfor fører regeringen en stram udlændingepolitik. Særregler for ghettoområder. Færre, der kommer hertil og søger asyl. Det laveste antal siden 2008. Flere, der skal være her midlertidigt.

Jeg ved godt, at nogen synes, det er for stramt. Men jeg tror også, at mange er enige med mig. Og bekymrer sig om vores samhørighed som land. Jeg ved, at den bekymring også findes hos mange danskere med indvandrerbaggrund. Hos dem, der har taget Danmark til sig. De oplever, at deres børn bliver puttet i samme kasse som kriminelle bandemedlemmer eller fanatiske religiøse. Alene på grund af hudfarve, navn og religion. Jeg vil sige til jer – til det store flertal af velintegrerede borgere med udenlandsk baggrund: Sådan må det ikke være. I viser jo netop, at der er en vej frem.

Et ægte fællesskab har plads til forskellighed. Men et rigtigt fællesskab har også grænser. Mangfoldighed betyder ikke, at vi skal glemme, hvem vi er. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Vi er nødt til at finde sammen i den svære balance at holde Danmark åbent mod verden, men lukket for dem, der ikke vil vores værdier.

Jeg indledte min tale med en bekymring for uroen ude i verden. Jeg vil runde af med en bekymring for det helt nære.

Får vi god hjælp, hvis vi bliver syge? Er der tryg omsorg, når vi bliver gamle? Det danske sundhedsvæsen er nået langt på mange områder. Først og fremmest i behandlingen af de alvorlige og komplicerede sygdomme. Flere end nogensinde overlever hjertesygdom. Langt flere overlever kræft.

Takket være hurtigere og bedre behandling. Ny medicin. Dygtige læger. Og samling af specialerne på færre afdelinger, så alle møder de førende eksperter inden for netop den sygdom, de lider af. Her er vi nået langt. Men på andre områder er sundhedssystemet ikke godt nok. Det gælder de tilbud og den hjælp, der møder de hundredetusindvis af danskere, som lever med de store folkesygdomme: Lungesygdommen KOL, diabetes, stress og angst...

Alt for mange må unødigt tage til behandling eller kontrol på sygehuse, som ligger langt fra hjemmet. I stedet for tæt på, hvor de bor – hos egen læge eller på et sundhedscenter henne om hjørnet. Det er besværligt for den enkelte. Og det presser sygehusene, der er pressede nok i forvejen. Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd.

Jeg tror, de fleste af os kender det. Fra os selv. Fra vores pårørende. Det gør jeg i hvert fald. Det skal vi gøre meget bedre. Det vil I høre mere om i det nye år. Kernen i, om det kan lykkes, er selvfølgelig Danmarks dygtige, hårdtarbejdende sundhedspersonale. Jeg vil sige til de ansatte i sundhedsvæsenet: Jeg har kæmpe respekt for jeres arbejde. Det har danskerne også. Vi møder jer i livets store øjeblikke. Når vores børn bliver født. Vores forældre dør. Og mange gange derimellem. Hvor vi har følelserne uden på tøjet. Og I står klar med det faglige overblik og den trøstende hånd.

Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygelejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før. Også her er de lette løsninger for lette. I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye lokale sundhedsfællesskaber. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet.

I nat blev nytåret skudt ind over hele verden. Først slog klokken tolv i det lille ørige Samoa langt ude i Stillehavet. Så bredte fyrværkeriet, festen og fornøjelsen sig gennem Asien. Til Europa. Afrika. Og mod vest til Amerika. Efter midnat dansk tid stod jeg ude på vores lille altan. Raketter skød til vejrs. Det buldrede og bragede. Sådan en nytårsnat kan man godt føle sig tæt forbundet med resten af verden.

Vi ser den samme himmel. Bor på en fælles klode. Med det ansvar, det giver for at se ud over egen næsetip. Sådan tror jeg egentlig, de fleste danskere har det. Ikke kun nytårsaften. Men alle årets dage. Og på hele kloden kan jeg ikke forestille mig noget sted, jeg hellere vil bo end her i Danmark. Vi har alle gjort vores til, at Danmark er et dejligt land. Og så kom jeg vist alligevel tilbage til min hip-hip-hurratale. For så længe vi taler åbent om vores bekymringer. Og sobert om problemerne. Ikke for at brokke os. Men for at løse dem. Vel vidende, at de nemme løsninger ikke holder. Men de fælles løsninger findes. Så bliver nutiden bedre end fortiden. Og fremtiden – den bliver endnu bedre.

Godt nytår!
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
farang
Skrevet d. 05-01-2019 10:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 329
Tilmeldt: 28.05.11
 Status: Offline

6.144 personer er blevet afvist i dansk-tysk grænsekontrol
801 våben er blevet beslaglagt på knap tre år, siden Danmark indførte midlertidig grænsekontrol mod Tyskland.


www.thai-dk.dk/uploads/midlertidig-graensekontrol-i-endnu-et-halvt-aar.jpg


Fredag er det tre år siden, at Danmark indførte midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.

Tal fra Rigspolitiet viser ifølge DR, at 801 våben blev beslaglagt, 6144 personer blev afvist, og der blev rejst 5479 sigtelser om blandt andet menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling fra januar 2016 til oktober sidste år.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at tallene er markante.

- Tallene bekræfter jo, at grænsekontrollen har en effekt. Og så har det en værdi i sig selv, at man kan se, at her begynder og slutter Danmark, siger han til DR.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, at tallene viser, at grænsekontrollen har en berettigelse.

- De, der har sagt, at den er meningsløs, at den ikke har nogen effekt og er symbolpolitisk - det stemmer ikke overens med virkeligheden. Det her er meget store tal, siger hun.

se mere her https://jyllands-...sekontrol/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
nick
Skrevet d. 13-01-2019 10:52
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 260
Tilmeldt: 01.12.09
 Status: Offline

Den Sorte Skole tager danskerne tilbage på skolebænken og opfrisker de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien, fra Kristendommens indførelse til Genforeningen.
I dagens lektion skal vi høre om knippelsvingende politibetjente og ophidsede arbejdere.






kat
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ribe
Skrevet d. 17-01-2019 07:38
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 98
Tilmeldt: 22.06.14
 Status: Offline

Einar på 92 er blind, syg og bange: “Hvorfor kan jeg ikke komme på plejehjem?”
En gammel mand sidder i sin bolig i Ålsgårde og drømmer om at komme på plejehjem. Kommunen siger nej.





ÅLSGÅRDE: Einar Svend Flintrup er en stolt mand, det er tydeligt. Men desperationen over en trist situation og et kommunalt afslag på en plejehjemsplads får overtaget af og til under samtalen med Helsingør Dagblad. Så kommer gråden, og tårerne triller ud af de stort set blinde øjne og ned ad kinderne på den gamle mand i stolen i Ålsgårde-hjemmet.

– Jeg er så ulykkelig. Så dybt ulykkelig. Det er meget nedværdigende at være 92 år og blind og ikke kunne få hjælp. De mener, at jeg kan tage vare på mig selv. Det kan jeg ikke, siger han opgivende.

Einar Svend Flinstrup slår forsigtigt ud med armene i den blå badekåbe. Ud mod det store fjernsyn, som han ikke kan se, men kan høre lidt på i dagens løb.

– Den sidste del af synet er ved at forsvinde. Jeg kan kun se tåger. Det er ikke så godt. Jeg kan ikke andet end at lytte lidt fjernsyn. Så jeg sidder her som et i fængsel, forklarer Svend Einar Flintrup og fortsætter:

– Ensomheden er det værste. Der er min søn og min datter, men ellers har jeg slet ikke nogle at tale med. Jeg sidder bare her. Og så kan kommunens folk komme og made mig og tømme min spand, men det er ikke det, jeg gerne vil. Det er nedværdigende at leve på den måde.

Kules ned i støvet

Den 92-årige mand har pacemaker og andre helbredsproblemer.

Flintrup fortæller, at han ofte falder i hjemmet. Om natten vågner han og har svært ved at trække vejret og bliver angst for at blive kvalt.

– Jeg er bange. Det er jeg blevet. Jeg er meget urolig ved det hele. Jeg troede aldrig, at det skulle gå sådan. Men jeg må vel finde mig i det. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man skal kules ned, helt ned i støvet, og hvorfor man skal have med krabasken på denne her måde, siger Einar Svend Flintrup.

Han har arbejdet 40 år i Bikuben, blandt andet i Helsingør. Arbejdslivet er for længst overstået, men Flintrup drømmer om nogle gode år på et plejehjem, hvor der kunne være selskab og tryghed.

– Jeg sidder jo bare her med min egne tanker. Hvis jeg kom på plejehjem, kunne det være, at der var nogle at snakke med. Kommunen siger, at de kan køre mig ud på et dagcenter. Men jeg får det dårligt, hvis jeg skal ud på den måde. Jeg har problemer med hjertet og med tissetøjet og så videre, siger han.

Du kan være alene

I afslaget fra kommunen til Einar Svend Flintrup stod der:

“Boligudvalget i Forebyggelse og Visitation vurderer, at du ikke opfylder kriterierne for at komme i betragtning plejebolig.

Kriterierne lyder: Borgeren har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Borgeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud eller aflastning. Borgeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet. Borgeren kan ikke være alene mellem leverandørens besøg.

Begrundelse: Vi vurderer at du ikke har et omfattende plejebehov, der kræver hjælpeforanstaltninger, ofte på skiftende tidspunkter på døgnet, og som ikke kan tilbydes i en almindelig bolig.

Du kan være alene mellem plejepersonalets besøg og du er i stand til at betjene et nødkald. Du vil kunne tilbydes yderligere hjælp, og du kan tilbydes dagcenter.”

»Opdatering den 16. januar klokken 14: Helsingør Kommune vil nu efter nye oplysninger genbehandle Einar Flinstrups sag, så han kan ende på plejehjem. LÆS MERE HER



https://www.helsi...-plejehjem
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Afvist af Danmark: udsendelsen sendes på TV2 torsdag den 13. december 2018 Udenfor Thailand 1 10-12-2018 15:24
Kigger han eller hvad **Baren** 14 02-12-2018 20:37
farang ødelagt by eller farang taget grusom i røven Skik og brug 7 05-11-2018 08:24
12-årige Aphinya sendes hjem til Thailand, selvom hendes mor bor og er gift i Danmark Nyheder på dansk 18 11-10-2018 16:12
Socialt netværk eller sort marked? Facebook bliver brugt til ulovlig handel med vilde dyr Nyheder på dansk 1 12-09-2018 10:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2019 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.44 sekunder | 40,447,504 Unikke besøg | jQ Blog