Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailands konge har fyret sin officielle elskerinde

Oprettet af Je suis Charlie d. 22-10-2019 13:36
#1

Thailands konge har fyret sin officielle elskerinde, kort tid efter hun blev indsat.

Det er ikke mere end tre måneder siden, 34-årige Sineenat Wongvajirapakdi blev indsat som kong Maha Vajiralongkorns såkaldte 'Chao Khun Phra' - i folkemunde kendt som hans officielle elskerinde - ved en storstilet ceremoni, hvor hun blandt andet kyssede den 67-årige konges fødder, mens han sad på en guldtrone med sin hustru ved sin side.

Og det er netop på grund af hustruen, den 41-årige tidligere stewardesse, dronning Suthida, at Sineenat Wongvajirapakdi er blevet fyret.

Hun har nemlig 'modarbejdet Dronningen for at styrke sine egne ambitioner', lyder det i en pressemeddelelse, hvor hun også beskyldes for 'illoyalitet over for Kongen', skriver Daily Mail.

www.thai-dk.dk/uploads/232-royals.jpg
Kong Maha Vajiralongkorn og Sineenat Bilaskalayani under hendes officielle indsættelse som kongens elskerinde.Kong Maha Vajiralongkorn og Sineenat Bilaskalayani under hendes officielle indsættelse som kongens elskerinde.

Hvad Sineenat Wongvajirapakdi præcis har gjort nævnes ikke. Blot at hun har udnyttet sin position til at fremme sig selv og forsøgt at hæve sig selv til Dronningens status.

'Den kongelige gemalinde Sineenat er utaknemmelig og opfører sig på måder, der gør, at hun får frataget sine titler. Hun er ikke tilfreds med titlen, der er blevet hende skænket, og gør alt for at stige til Dronningens nuveau,' står der.

Sineenat Wongvajirapakdi er den første i hundrede år, der får titlen Chao Khun Phra. Hun er uddannet pilot, militærsygeplejerske og bodyguard.

Hun har nu fået frataget sin militære rang, medaljer og hæderstegn samt sine royale titler.




se læs mere her: https://www.bt.dk...e-dronning

Redigeret af Je suis Charlie d. 22-10-2019 13:37