Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Art fra Risskov drømmer om et comeback til professionel fodbold i Thailand

Oprettet af farang d. 16-02-2022 15:30
#2

Art vil sælge underbukser som Ronaldo

Kittiphan Lakhampui prøvede i lang tid at slå igennem som professionel fodboldspiller. Det lykkedes i Thailand - og så alligevel ikke. Nu vil han sælge underbukser som Ronaldo.

Hvis man ikke kan konkurrere med Cristiano Ronaldo på fodboldbanen, kan man da prøve at gøre det i forretningsverden.

26-årige Kittiphan “Art” Lakhampui fra Aarhus har droppet fodbolddrømmen og er i stedet begyndt at sælge underbukser i sin lille virksomhed AJR Collection.

Stjerne i Thailand

Men rejsen begyndte jo med fodbolden. Kittiphan Lakhampui prøvede i lang tid at slå igennem som professionel fodboldspiller herhjemme og i udlandet.

Først i klubber som Skovbakken, AGF og Ikast, hvor han spillede så højt som i Danmarksserien og siden i den thailandske topklub Bangkok Glass FC.

Der spillede han i halvanden sæson i den bedste thailandske fodboldrække og med en lønningspose på omkring 50.000 kroner om måneden.

Han var på det tidspunkt kun 20 år gammel.

- De syntes, jeg så godt ud og var et forbillede for fodbolden i Thailand, siger Kittiphan Lakhampui, der kom til Danmark som barn af thailandske forældre.

- Jeg var ham, der var født i Thailand, var kommet til Europa og nu var vendt hjem igen.

Flygtede fra værnepligt

Selvom lønningsposen var stor, og drømmen så ud til at lykkes i Thailand, måtte han i 2018 vende hjem til Danmark med erkendelsen om, at det var på tide at skifte spor.

- Jeg var nødt til at komme hjem, fordi jeg var thailandsk statsborger og som snart 21-årig stod jeg til at komme i værnepligt, siger Kittiphan Lakhampui.

Læs nærmere på: »TV2 Østjylland

Redigeret af farang d. 16-02-2022 15:34