Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Norwegian fordobler afgange til Bangkok fra København

Oprettet af Kent d. 03-05-2018 09:19
#1

Flyselskabet Norwegian fordobler antallet af ugentlige afgange fra København til danskerfavoritten Bangkok i sit program for vinteren 2018-2019 i forhold til sidste år. Det betyder fire direkte flyvninger til den thailandske hovedstad om ugen i vinterhalvåret. Samtidig øges antallet af afgange fra de øvrige skandinaviske hovedstæder. Billetsalget starter i dag.

www.thai-dk.dk/uploads/rrrrr_2-678x381.jpg


Norwegian tilbyder i sit kommende vinterprogram de rejsende fra Københavns Lufthavn endnu bedre og lettere mulighed for at opleve den smukke thailandske natur og gæstfrihed. Flyselskabet vil fra 29. oktober 2018 flyve hele fire gange om ugen fra København til den thailandske hovedstad Bangkok.

”Vi oplever god efterspørgsel på vores direkte ruter fra Skandinavien og København til Bangkok. Kombinationen af direkte flyforbindelser i vores nye Dreamlinere og meget attraktive priser betyder, at mange vælger Norwegian. Nu sætter vi yderligere gas på for at imødekomme den store efterspørgsel, og jeg er glad for, at vi kan tilbyde vores rejsende endnu bedre forbindelser til Thailand i det kommende vinterprogram”, siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.


Udover at byde på en række opsigtsvækkende attraktioner og oplevelser, er det nemt fra Bangkok at komme til de kendte thailandske paradis-strande. Det giver de rejsende mulighed for at skabe deres egen ferie med en skræddersyet blanding af storby, kultur, strand og afslapning.

14 ugentlige afgange fra Skandinavien
Samtidig øger Norwegian rutetilbuddet til Bangkok fra de øvrige skandinaviske hovedstæder i vinterhalvåret. Fra tre til fem ugentlige afgange fra Oslo, fra fire til fem ugentlige afgange fra Stockholm. Med de fire ugentlige afgange fra København, kan Norwegian dermed tilbyde hele 14 ugentlige afgange fra Skandinavien.

Fakta om Norwegians København/Bangkok-rute
Norwegian vil i vinterprogrammet 2018/2019 servicere ruten mellem København og Bangkok fire gange ugentligt. Det er en fordobling i forhold til vinterprogrammet 2017/2018, hvor Norwegian havde to ugentlige flyvninger på ruten. Ruten vil mellem 29. oktober 2018 og 31. marts 2019 have ugentlige afgange onsdag, torsdag, fredag og søndag fra København. Billetsalget er startet i dag.

kilde https://www.kamik...koebenhavn/