Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Yahya Hassan i Thailand

Oprettet af eneber d. 25-09-2018 06:48
#6

Det er ikke kun i Thailand han går amok se med her *PC*


Yahya Hassan tiltalt for 40 forhold: Fængslet på psykiatrisk
Den kendte digter er blevet tiltalt for flere kriminelle forhold


Den kendte digter Yahya Hassan er blevet tiltalt i en sag om ikke mindre end 40 kriminelle forhold begået flere steder i landet.

Det bekræfter Hassans forsvarer Michael Juul Eriksen over for Ekstra Bladet.

'Ja, det kan jeg bekræfte. Der er tale om en række småforhold', lyder det i en sms fra Michael Juul Eriksen.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvordan Yahya Hassan forholder sig til sigtelsen.

I en pressemeddelelse oplyser Østjyllands Politi mandag, at Hassan blandt andet er tiltalt for for at have brudt ind og stjålet en bil fra et ægtepar i Roslev og for at have truet en kvinde på livet under et ophold på Hotel Royal i Aarhus.

Fængslet i surrogat
Den 23-årige digter har siddet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling siden 16. juli i år. Her blev han fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for dagen forinden at have stukket ud efter en bekendt med en knust flaske og truet ham på livet. Det forhold er han også blevet tiltalt for.

Herudover er digteren tiltalt for flere tilfælde af vold, trusler og for gentagne gange at have kontaktet en kvinde, som han har tilhold mod.


læs mere her https://ekstrabla...sk/7320454