Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Yahya Hassan i Thailand

Oprettet af Je suis Charlie d. 30-05-2018 00:42
#5

Yahya Hassan sigtet for vold og dødstrusler


Digteren Yahya Hassan høster for tiden flere politianmeldelser end boganmeldelser. Nu er han sigtet for grov vold med en flaske og for i to omgange at have fremsat trusler på livet.

Det fremgår af retsbogen fra et grundlovsforhør, der blev afholdt 11. maj i Retten i Aarhus.

Voldsepisoden skete ifølge sigtelsen under en rejse til Thailand 7. april, hvor Yahya opholdt sig sammen med to danskere, han havde mødt tilfældigt.

I et interview på YouTube har offeret fortalt, at hans ven mødte Yahya Hassan tilfældigt i toget forud for en rejse til Thailand. Under samtalen sagde Yahya Hassan, at han også skulle til Thailand, og de aftalte at mødes dernede. Vennerne synes det var spændende at møde den kendte digter, og de tog ham med til Phuket. Mens de rejste sammen lagde Yahya Hassan jævnligt videoer op på sin Facebook-profil, der har over 100.000 følgere.

Yahya Hassan havde problemer med sit Visa-kort, og de valgte derfor at lægge ud for ham. Ifølge voldsofferet fik Yahya Hassan overført 70.000 kroner til vennens konto, og mens de rejste med Yahya Hassan hævede de hver dag det maksimale beløb på 4.000 kroner og gav til digteren. Det var angiveligt en strid om de penge, der udløste overfaldet.

7. april mødte Yahya Hassan ifølge offeret op på hans værelse og beskyldte vennerne for at snyde ham. Med sig havde han to thailandske mænd, som han beordrede til at overfalde offeret.

Ifølge sigtelsen slog Yahya Hassan flere gange ud efter offerets hoved med en flaske, hvorved hans ansigt blev strejfet. Herefter slog og sparkede de to thailændere manden flere gange på arme og ben, og da han forsøgte at undslippe slog Yahya Hassan ham i baghovedet med en flaske og sparkede ham flere gange på benene, i hovedet samt i skridtet, ligesom de to ukendte personer også slog og sparkede offeret.


https://www.bt.dk...edstrusler

Redigeret af Je suis Charlie d. 24-09-2018 08:48