Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thainess ?

Oprettet af Svend Olsen d. 07-03-2021 16:39
#239

Thailandsk militærlæge gav falsk coronavaccine

En thailandsk militærlæge er på flugt. Han flygter fra militæret, fordi han er blevet afsløret i at give falske vacciner mod covid-19 til de fredsbevarende tropper fra FN i Sydsudan.

I virkeligheden var det vand, han hævdede beskyttede mod coronasmitte. Han sprøjtede vaccinen ind i 273 soldater, og han krævede 20 dollar i betaling for den falske vaccination. Det svarer til 124 danske kroner. I alt har han tjent over 30.000 danske kroner på sin svindel.

Det fik tirsdag den thailandske hær til at indkalde til pressemøde, hvor det blev fastslået, at hærens image var blevet ramt af løjtnantens aktion.

»Denne handling besudler Thailands hærs image, og det berører Thailand i FNs missioner. Det er en alvorlig disciplinær forbrydelse, og det overtræder samtidig de etiske standarder, da overtræderen jo er en læge,« siger generalløjtnant Santipong Thammapiya, der er hærens talsmand i denne sag.

Santipong Thammapiya kunne også afsløre. at lægen bliver beskyldt for at have bedraget sine overordnede. Han fik dem til at tro, at det var en højerestående læge, der beordrede vaccinationen.

Lægen er forsvundet, efter han er blevet sendt tilbage til Thailand. Han bliver smidt ud af hæren, når det lykkes dem at fange ham, siger Santipong Thammapiya.

Ekslægen er after al sandsynlighed stadig på flugt. Hans forældre siger i hvert fald, at han ikke er kommet hjem.

kilde [url]https://www.bt.dk/udland/thailandsk-militaerlaege-gav-falsk-coronavaccine-til-fns-fredsbevarende-styrker
[/url]