Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: 2½ måned uden visa.

Oprettet af AL 48 d. 20-12-2015 10:57
#1

Hej, -er der nogen af jer der evt. selv har prøvet dette, eller muligvis kender fremgangsmåden så man ikke kommer i klemme i "systemet".

Historien er: Jeg har en god kammerat, der påtænker at rejse en tur til Thailand i ca. 2½ måned. Han skal til Chong Mek (grænsebyen til Laos) i Ubon Ratchatani for at besøge andre danske venner.
Han har før været dernede i flere måneder. Dengang på turistvisum.
Men nu ønsker han, uvist af hvilke årsager, at tage derned igen uden visum. (Han har jo hørt noget om de nye regler for indrejsestempler,-og vil så slutte af med et enkelt visa-run over grænsen (14 dage)).

Men så kommer alle spørgsmålene:
Bestiller man kun enkeltbillet derned, eller retur? - Hvad med dato på returbilletten?
Hvad skriver man som hjemrejsedato på den sticker, man får udleveret i flyet på vej derned?
Hvor og hvornår skal man have forlænget udrejsestemplet (det man betaler 1900 baht for)? Der må jo være immigration der hvor han opholder sig (grænseby).
Kan han overhovedet få de sidste 14 dage med (alm. visa-run over grænsen), når han én gang har fået forlænget på immigration?

Jeg håber der er en eller anden, som er godt inde i disse ting. -Hej