Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Manhunt Over Gruesome Murder of 2 Tourists On Popular Island

Oprettet af thai d. 29-08-2019 16:02
#95

Thailand vil stadig henrette to mænd for mordet på britisk par







To mænd fra Myanmar, der er dødsdømt for mordet på et britisk par på øen Koh Tao i Thailand, SKAL henrettes.
Det har Thailands højesteret netop besluttet, fordi de kriminaltekniske beviser og beviserne fra mobiltelefoner alle støtter den oprindelige strafudmåling.

Kroppene af den 23-årige Hannah Witheridge og den 24-årige David Miller blev fundet på stranden på Koh Tao i september 2014.

Witheridge var blevet voldtaget og slået ihjel, men Miller havde skader på hovedet, og han druknede efter at være blevet slæbt ud i havet.

To gæstearbejdere fra Myanmar, Saw Lin og Wai Phyo, blev fundet skyldige i mordene og idømt dødsstraf i december 2015.

Dødsdommene udløste dog protester fra flere lande.

Det blev blandt andet hævdet, at der var blevet lavet falske beviser mod dem, og at dna fra de to var blevet forkert behandlet. Det skriver Sky News.

De to mænds forsvarere sagde, at deres oprindelige indrømmelser – som senere blev trukket tilbage – var fremkommet under tortur. De kendte heller ikke til deres rettigheder, da de blev afhørt første gang.

Efterforskningen af mordene på de to briter, som havde mødt hinanden på netop Koh Tao, hvor de boede på samme hotel, blev kritiseret, da den var i gang.

Det thailandske politi blev kraftigt kritiseret for deres håndtering af sagen, og mange sagde efter dommen i 2015, at de to fra Myanmar var syndebukke.

Da højesteret nu holdt fast i dødsdommene, sad de to dømte med benene og hænderne låst fast, mens de lyttede til beslutningen.

Det er nu op til kongen at beslutte, om de to faktisk skal henrettes. En sidste appel skal sendes til kong Maha Vajiralongkorn om benådning.

kilde: https://www.bt.dk...ritisk-par




Redigeret af ADM d. 30-08-2019 08:04