Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Red "julen" Sæt de gamle i fængsel

Oprettet af maichai d. 06-09-2014 06:18
#2

Disse her på tålt ophold kan vel også komme på plejehjem men hvis vi satte dem på plejehjem ville de sikkert flygte ud af landet med det samme
Kritik af tålt ophold: Alle skæres over én kam

Personer på tålt ophold i Danmark spænder fra krigsforbrydere og voldtægtsdømte til mindre kriminelle. Men de behandles fuldstændig ens, siger advokat.

De nuværende 64 personer, der er på tålt ophold i Danmark, består af krigsforbrydere og voldtægtsdømte, men også af mindre kriminelle typer.

Deres sager vurderes på samme måde som de alvorligt kriminelle, og de risikerer dermed at sidde fast i systemet på ubestemt tid, lyder det fra udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen, der fører sager for flere personer på tålt ophold.

Læs også Stadig flere ender på tålt ophold - og udgifterne stiger

- Jeg sidder med nogle af dem, der er blevet dømt for mindre kriminalitet, og mener, at de skal have en chance mere. Der er jo ingen udsigt til, at situationen ændrer sig for dem, når de anbringes på tålt ophold, siger han.

Personer på tålt ophold skal bo i Sandholm-lejren i Nordsjælland og én gang dagligt melde sig hos politiet.

Advokat: Strandet pga. banal sag

Niels-Erik Hansen fører blandt andet en sag for en person fra en minoritet i Kina. Vedkommende er dømt til udvisning for en mindre voldsforseelse, men kan ikke smides ud af Danmark, fordi der er risiko for, at han bliver tortureret eller forfulgt.

- Det er en helt banal sag, han bliver dømt for. En dansker havde fået en betinget dom, siger han og fortsætter:

Læs også Derfor er det vanskeligt at retsforfølge krigsforbrydere i Danmark

- Vi har en ret bredt sammensat gruppe af udviste på tålt ophold, og mange af dem lider under, at de i teorien kan være en af dem, som er dømt for langt grovere kriminalitet. Dem, der har begået mindre kriminalitet, bliver trukket med ned i skidtet, siger Niels-Erik Hansen.

- Kom ind og kom aldrig ud

Antallet af udviste udlændinge på tålt ophold er på få år steget støt, viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, som Justitsministeriet har sendt til Folketinget.

På nuværende tidspunkt er der 64 personer på tålt ophold i Danmark. Det er en ganske markant stigning siden 2011, hvor antallet kun var 39 personer.

Ifølge Niels-Erik Hansen vil kurven bare fortsætte med at stige i fremtiden.

- Du kommer ind i systemet og kommer aldrig ud. Den eneste måde at komme ud på er at blive båret i en kiste. Så falder du ud af statistikken, siger han.

Avis: 21 er krigsforbrydere

Udviste på tålt ophold er igen kommet på dagsordenen, efter at Søndagsavisen har beskrevet, hvordan 21 mennesker på tålt ophold i Danmark påstår, at de har begået grove overgreb mod civile i deres hjemland.

Størstedelen er angiveligt fra Afghanistan, der fortsat kæmper med at opbygge en nogenlunde velfungerende retsstat efter mange års krig.

Men det vil stride mod internationale forpligtelser at sende dem ud af Danmark, oplyser justitsminister Karen Hækkerup (S) til Søndagsavisen.


http://www.dr.dk/...125901.htm