Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af Je suis Charlie d. 26-12-2017 17:06
#911

28-årig fastholdt af vidner på gerningssted:- Det var ikke mig, der røvede den ældre dame
Øllugtende mand fremstillet: Slog og sparkede ældre kvinde ved forsøg på taskerøveri


RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): En 28-årig somalisk statsborger havde ganske travlt med at forklare sig om sin egen uskyld, da han i dag lørdag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Den 28-årige er sigtet for i morges omkring kl 05.50 at have forsøgt at frarøve en ældre kvinde hendes taske ved udgangen til Københavns Hovedbanegaard.

- Det var ikke mig. Det må være en, der ligner mig. Jeg er uskyldig, jeg kender godt det danske system. Er det racisme, det her?

Sådan lød det fra den spinkle afrikaner samtidig med, at han gebærdede sig med store armbevægelser. Helt ædru virkede han heller ikke.

Desuden havde han stærk ånde, der lugtede kraftigt at gammelt øl.

Anklageren ved retsmødet gengav offerets forklaring til politiet. Og af den fremgik det, at en mand, der svarer til signalementet af den anholdte, forsøgte at rive hendes taske til sig, netop som hun kom gående ved udgangen ud mod Tivoli.

I den forbindelse blev hun både slået og sparket.

Blev revet i stykker
Det lykkedes dog kvinden at slippe fri og løbe væk med sin taske - eller det, der var tilbage af den. For ved overfaldet blev den revet i stykker.

Tre-fire tilfældige forbipasserende var friske og sørgede for at tilbageholde manden til en politipatrulje kort efter ankom og anholdt den 28-årige.

- Alt det I snakker om. Jeg forstår det slet ikke, lød det fra afrikaneren.

Han forklarede, at han har boet i Danmark i 25 år.

Ved grundlovsforhøret blev manden varetægtsfængslet, og i den forbindelse spurgte dommeren den sigtede, om han havde noget at sige.

- Jeg vil gerne anmelde dem, der angreb mig, forklarede han.

- Jeg bliver tilbageholdt ulovligt. Hvad sker der for Danmark?

Sådan lød mandens afskedssalut inden, han vaklende blev ført væk af fængselsbetjente.


https://ekstrabla...me/6973916