Skat afslører: Over 1 million har fået et rentesmæk
Der bliver ikke givet ved dørene, når Skat kradser penge ind, men det er åbenbart ikke noget, der motiverer danskerne til at betale det, de skylder. Trods tårnhøje renter og flere advarsler endte et overraskende stort antal danskere med ikke at betale deres restskat til tiden, og de fik derfor smæk med Skats rentehammer den 1. juli 2014.


De danske skatteydere er alt andet end dygtige til at betale deres restskat. Det afslører en ny opgørelse, som Skat har udført for tv2.dk
Den viser, at næsten hver fjerde af de danske skatteydere ikke havde betalt deres restskat inden den 1. juli, hvor Skats hammer faldt og udløste et rentesmæk i form af et procenttillæg på 5 procent.

Tilsammen havde omkring 1,1 million danske skatteydere en restskat på syv milliarder kroner, og de har i alt måtte hoste op med 350 millioner kroner i strafrenter til Skat for ikke at betale det, de skylder, til tiden, viser Skats opgørelse. Antallet er ikke mindre end overraskende, lyder det fra Søren Bech, der ellers har set lidt af hvert som mangeårig partner i revisionsselskabet PwC's skatteafdelingen.

- Jeg er overrasket. Det er mange. Det er rigtig mange, siger han til tv2.dk.

Ekspert: Det koster dyrt at skylde Skat
Antallets størrelse skal ses i lyset af, at det ikke ligefrem har været billigt ikke at betale sin restskat inden den 1. juli. Det har ifølge Søren Bech kostet kassen ikke at betale sin restskat inden skæringsdatoen, den 1. juli 2014.

Havde de 1,1 million danskere betalt deres restskat inden den 1. juli, var de sluppet med 'kun' at betale op til 1,5 procent i strafrente, men nu skal de i stedet betale 5 procent, lyder det fra skatteeksperten.

- Og reelt svarer de 5 procent til ca. 7,5 procent i rente før skat, da renten ikke kan trækkes fra, så havde man indestående på bankkontoen, var det klart bedre at betale sin restskat inden den 1. juli, siger Søren Bech.




Skylder du Skat penge?

Det er ikke gratis at skylde Skat penge.

Fra og den 1. januar 2014 til den 1. juli 2014 tilskrives det skyldige beløb en rente på 3,0 procent. Det er den såkaldte dag-til-dag-rente.

Derudover skal du fra og med den 1. juli 2014 i stedet for renten betale et procenttillæg på 5,0 procent.

Det betyder, at det skyldige beløb med ét stiger med fem procent. Det er det såkaldte rentetillæg.

Begge rentesatser er ikke fradragsberettiget.

Prisen for at låne af Skat:

Renteudgift, hvis du havde betalt følgende restskatter i starten af marts 2014:

1.000 kroner: 6 kroner i ekstra udgift
5.000 kroner: 30 kroner ekstra udgift
15.000 kroner: 90 kroner ekstra udgift

Udgift, hvis du ikke har betalt din restskat inden den 1. juli:

1.000 kroner: 50 kroner i ekstra udgift
5.000 kroner: 250 kroner i ekstra udgift
15.000 kroner: 750 kroner i ekstra udgift

Kilde: Arbejdernes Landsbank og Skat



Tv2.dk har spurgt Skat, hvorfor har man indført procenttillægget, og om rentesmækket virker efter hensigten, når nu det nu viser sig, at over 1 million danske skatteydere ikke har reageret på den hårde linje.

Derfor falder hammeren: Virker det?Skat vil ikke kommentere den høje 'strafrente' og dens effekt, men Richard Hanlov, der underdirektør i Skat, henviser i stedet til Skatteministeriet og lovgivningen på området:

- Der blev senest ændret i lovgivningen på dette område i forbindelse med Forårspakken 2.0, hvor dag-til-dag-renten og procenttillægget på 5,0 procent blev indført, siger han til tv2.dk.

Richardt Tabori Kraft, der er skatteekspert og partner i revisionsselskabet Deloitte har gransket lovteksten bag reglen, og han har fundet frem til, hvorfor rentesmækket blev indført i første omgang.

Rentesmækket er indført, da man fra politisk hold ønsker at sikre, at skatteyderne ikke bruger staten som en alternativ finansiering ved at skylde penge til Skat, lyder det fra skatteeksperten.

Før i tiden var rentesmækket endnu højere, men det blev ændret, da man ønskede at ændre skatteydernes vaner. Derfor skruede man procenttillægget ned og indførte de såkaldte dag-til-dag renter, forklarer han.

- Før reglerne blev ændret ved forårspakken 2.0 var det muligt for skatteyderne at vente med at betale et beløb frem til og med 1. juli i året efter indkomståret uden rentetillæg. Det vil altså sige, at skatteyderen reelt havde en rentefri kassekredit frem til 1. juli. Ved at indføre dag-til-dag renten, fjerner man denne mulighed for skatteyderen og forventer derfor en adfærdsændring hos skatteyderen, så selvangivelsesoplysningerne bliver så korrekte som muligt, siger Richardt Tabori Kraft og tilføjer:

- Der kan måske stilles spørgsmål ved, om det virker efter hensigten, når en så stor del af skatteyderne efter 1. juli stadig har restskatter, siger Richardt Tabori Kraft.

Skat kradser selv pengene ind
Og der er ingen, der slipper for at betale deres restskat tilbage.

Strafrenten blev for de 1,1 million skatteyderes vedkommende allerede lagt oveni det skyldige beløb, da klokken slog 00.01 den 1.juli, og hele beløbet sørger Skat selv for at kradse ind.

En del af restskatten betales via skatten i 2015, men alt restskat over 19.215 kroner skal betales i 3 rater i august, september og oktober i år