Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: 'Dad, I'm alive and in Bangkok (MH370)

Oprettet af M55 d. 15-05-2018 06:28
#14

Sidste nyt i sagen

Ekspert om den mystiske forsvinden: Vi ved hvad der skete med MH370

Det er ikke længere nødvendigt at lede efter resterne af MH370. Myndighederne har nok viden om flyets mystiske forsvinden til at tegne et billede af, hvad der er sket.

Det siger Martin Doland, der er tidligere chef for the Australian Transport Safety Bureau. Det var ham, der igangsatte eftersøgningen, da MH370 forsvandt den 8. marts 2014 med 239 passagerer ombord.

»De data, vi allerede har, betyder, at vi kan skabe et billede - i bred forstand - af hvad der skete, så vi kan reducere sandsynligheden for gentagelse. Det kan gøres allerede nu,« siger Martin Doland.

Udtalelsen falder i et eksklusivt interview med det dybdeborende amerikanske nyhedsprogram, '60 minutes'.

I udsendelsen gennemgår et hold eksperter hele sagen, og de er ikke i tvivl om, hvad det mest sandsynlige scenario er. Alting peger på flyets kaptajn Zaharie Ahmad Shah.

MH370 forsvandt 8. marts 2014 med 239 passagerer ombord. Flyet forsvandt fra radaren mindre end en time efter take off, mens det befandt sig over Det Sydkinesiske Hav.

»Jeg tror, det var en bevidst handling, og at det blev gjort over længere tid,« siger Martin Doland.

'60 minutes' har nedsat et ekspertpanel bestående af en erfaren vraginspektør, en pilotinstruktør, en oceanograf og en ekspert i flysikkerhed. Panelet konkluderer, at Zaharie Ahmad Shah er den mest sandsynlige gerningsmand.

En rekonstruktion af flyets rute baseret på militære radarmålinger viser, at Zaharaie Ahmad Shah undgik at blive opdaget af både Thailands og Malaysias militær ved at flyve på grænsen mellem de to lande og flyve ind og ud mellem de to landes luftrum. På den måde undgik han en millitær interception.

Flykaptajnen bliver yderligere belastet af oplysningen om, at han foretog en besynderlig uvending omkring byen Penang.

Eksperterne gætter på, at han foretog denne uvending for at tage afsked med sin fødeby. En gennemgang af Zaharie Ahmad Shahs computer viste, at han havde foretaget en flysimulation, hvor han planlagde en rute, der endte midt i det sydlige indiske ocean.

Eksperterne vurderer, at piloten foretog en kontrolleret landing på vandet. Hvis flyet var styrtet ned i høj fart, ville flyet gå fra hinanden i mange dele og langt flere flydele ville være skyllet i land.


https://www.bt.dk...-med-mh370



Redigeret af M55 d. 15-05-2018 06:39