Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Sygeforsikring

Oprettet af st0210 d. 26-10-2012 11:17
#1

Checker om 3 uger ind på destination LOS, for forhåbentlig permanent at udskifte DK adressen med en ditto Thai. Tager afsted med 1 måneds rejseforsikring fra Gouda i baggagen og planen er derefter at tegne en sygeforsikring i Thailand, sandsynligvis hos BUPA. Dertil rejser spørgsmålet sig så om, hvor stor/lille dækning jeg tør løbe an på. Jeg har kig på en ret billig forsikring. Årlig præmie for en 49 årig, godt 14000 baht og en max dækning på 600000 baht pr. år. Jeg vil i tilfælde af sygdom eller ulykke, stille mig tilfreds med behandling på et goverment hospital og funderer over, om 600000 baht egentlig ikke er en ok dækning. Skulle jeg så blive ramt af en alvorlig sygdom, må jeg satse på at jeg er istand til at kravle ombord på et fly, få mig en addresse i DK og så blive behandlet af det danske sundhedssystem (med bopæl i Thailand betaler jeg stadig skat i DK, så på det punkt er min moral intakt)

Ud fra googlet info om at prisen på sygeforsikring i Thailand vil stige kraftigt år for år, efter man når de 65, har jeg også tænkt over, hvad danske pensionister (fastboende) og uden fede PFA pensioner i baghånden, gør mht. sygeforsikring. Derfor går jeg også lidt med tanken om måske at gamble 100% og helt fravælge en sygeforsikring og istedet løbende spare op til min egen sygesikringskonto. Dette kan så indebære et worst case scenarie, hvor man ligger på hospitalet og uden penge nok til at betale for behandling, eller best case, hvor man ikke har haft synderligt brug for sin sygesikringskonto inden man engang smutter herfra og så kan efterlade lidt ekstra kapital til kæresten/konen.

Input etc., modtages meget gerne.